Hjerteforeningen: Det sunde valg skal være nemmere. Derfor bør det skiltes, når mad er ultraforarbejdet

Det er ikke så underligt, når 52 procent af danskerne har svært ved at identificere ultraforarbejdede fødevarer, der ofte bruger uigennemskuelige salgstricks som for eksempel ‘høj på protein’ og ‘rig på fiber,’ der kan få dem til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er.

Det er en urimelig og uacceptabel situation for os forbrugere, da vi risikerer at komme den usunde ultraforarbejdede mad i indkøbskurven i troen om, at vi har taget et sundt madvalg.

En national løsning

Hvis politikerne reelt ønsker at give os et frit og oplyst valg, bør de kigge mod en national løsning, der giver os en bedre mulighed for at kunne identificere de ultraforarbejdede fødevarer og vælge dem fra.

Vi kan ikke længere vente på, at EU kommer os til undsætning. I 2006 blev der på EU-plan indført nye regler for ernærings- og sundhedsanprisninger, der tillod fødevareproducenter at fremhæve kvaliteter ved et produkt som for eksempel netop ‘høj på protein’ og ‘rig på fibre,’ men også lavt indhold af fedt.

Men grundet bekymring for vildledning skulle der i senest 2009 sættes klare kriterier for, hvilke fødevarer der måtte gøre brug af disse anprisninger.

Lige nu er der en bunden opgave for de danske politikere at tage vare på danskernes sundhed.

Anne Kaltoft
Administrerende direktør i Hjerteforeningen

De kriterier har vi nu ventet på i 16 år.

Det betyder, at det mildest talt er stukket af i den helt gale retning, og at et hav af usunde ultraforarbejdede fødevarer smykker sig med tillokkende anprisninger, der intet fortæller om det ellers også høje indhold af fedt, salt og sukker, skjulte forarbejdninger og de mange unødvendige tilsætningsstoffer.

Med 16 år tilbragt i venteværelset er det nu tid til handling. Tid til, at de danske politikere tager udfordringerne med ultraforarbejdede fødevarer alvorligt.

Tid til, at vi ligesom andre lande finder vores egne konkrete nationale løsninger, der tager forbrugerne i hånden.

Brug for tydelig mærkning

I Norge har iværksætter Simen Øian Gjermundsen for eksempel opfundet ‘renvaremærket’, som viser, at en fødevare ikke er ultraforarbejdet, og som han lige nu prøver at få udbredt og på sigt myndighedsgodkendt.

I Sydamerika har man valgt en anden tilgang, hvor man i stedet har sat et advarselsmærkat på de ultraforarbejdede fødevarer.

Der er mange måder, politikerne kan gøre det let og gennemskueligt for os forbrugere at vælge de sunde madvarer til. Pointen er, at vi i Danmark bør lade os inspirere af initiativet og viljen til at finde vores egen nationale løsning, der sætter danskernes sundhed i fokus.

Og spørger du mig, betyder det helt konkret, at der kommer tydelig og obligatorisk sundhedsoplysning på forsiden af fødevareemballagen, hvor det både skiltes tydeligt med forarbejdningsgrad og indhold. På den måde kan vi let sammenligne produkterne og træffe sunde madvalg.

Skulle EU også komme med regulering på området, er den mere end kærkommen. Et nationalt initiativ, der hjælper forbrugerne nu og her, udelukker ikke EU-regler.

Men lige nu er der en bunden opgave for de danske politikere at tage vare på danskernes sundhed. Og her er ikke bare et oplagt, men også nødvendigt sted at sætte ind.

Men insisterer politikerne på at vente på nogle måske kommende EU-regler, der står i stampe, lader de både forbrugerne og folkesundheden i stikken.

Så kære politiker, når du om lidt sætter dig til rette i Folketingets fællessal, vil du så ikke overveje, om folkesundheden skal mere i fokus, og hvilke muligheder du har for at forbedre den for danskerne?