Bliv abonnent
Annonce
Debat

Scleroseforeningen om sundhedsreformen: 'Nærhed' skal ikke udvikle sig til et nærsynet mål i sig selv

succesen afhænger ikke af, hvor mange tilbud vi kan flytte tættere på borgerne – det afhænger af, om patienterne fortsat har adgang til høj faglighed, specialiseret behandling og en tydelig koordination på tværs af sektorer, skriv Frej Elbæk. 
succesen afhænger ikke af, hvor mange tilbud vi kan flytte tættere på borgerne – det afhænger af, om patienterne fortsat har adgang til høj faglighed, specialiseret behandling og en tydelig koordination på tværs af sektorer, skriv Frej Elbæk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
7. oktober 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sundhedsreformen har sat en god retning som mange af os, der arbejder fagligt med området, bakker op om: færre indlæggelser, et stærkere fokus på forebyggelse og – hvor det giver mening – mere behandling tæt på borgeren.

Men hvis reformen skal blive den succes, vi alle ønsker, må vi passe på, at 'nærhed' ikke udvikler sig til et nærsynet mål i sig selv. Princippet om nærhed giver først mening, når det kobles til den specialiserede viden og den koordination, som reelt gør en forskel for patienterne, og som er altafgørende for patienter med svære og komplekse forløb.

Der er et stort, uforløst potentiale i sundhedsreformen.

Frej Elbæk Schjeldal
Politisk chef, Scleroseforeningen

Derfor er det uhyre vigtigt, at de nye sundhedsråd efter kommunal- og regionsvalget holder sig balancen mellem det nære og svære for øje, når reformen skal omsættes fra ord til handling. I Scleroseforeningen repræsenterer vi en af de mest komplekse patientgrupper.

Mennesker med sclerose lever med gennemsnitligt 13 forskellige symptomer samtidig – fra invaliderende træthed og smerter til kognitive udfordringer, synsforstyrrelser og tab af førlighed for blot at nævne nogle af de almindeligste i den enorme variation af symptomer, der er fra sclerosepatient til sclerosepatient.

Et uforløst potentiale

På landets specialiserede scleroseklinikker behandles de medicinsk og får via klinikkernes forskning og deltagelse i internationale kliniske forsøg adgang til nye og endnu ikke bredt tilgængelige lægemidler i forsøget på at finde frem til bedre og mere effektive behandlinger af den uhelbredelige, fremadskridende sygdom.

Det svære er også det sværeste at gøre nært.

Frej Elbæk Schjeldal
Politisk chef, Scleroseforeningen

Og på landets to sclerosehospitaler, som mange andre lande med rette misunder os, får de højt specialiserede, multidisciplinære rehabiliterings- og forebyggelsesindsatser, der både er med til at skabe livsændrende forbedringer for det enkelte menneske og økonomiske gevinster for samfundet i form af bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet, færre indlæggelser og mindre behov for plejeforanstaltninger i det øvrige sundhedsvæsen.

Så langt, så godt. Men der er et stort, uforløst potentiale i sundhedsreformen for patienter med svære og komplekse sygdomsforløb, som mennesker med sclerose.

Potentialet handler om at give patienterne et langt mere smidigt og mere sammenhængende hverdagsliv, hvor de ikke skal kæmpe for selv at finde vej i et sundhedsvæsen, der opdelt på tværs af sektorer og specialer, og ikke står alene med ansvaret for at skabe sammenhæng, koordinere informationer og sikre, at behandlingen hænger sammen – en opgave, der kan føles både uoverskuelig og belastende i et i forvejen krævende sygdomsforløb.

Læs også

Her kan selv små forbedringer gøre en enorm forskel. Og det er netop her, sundhedsreformen bliver udfordret, hvis ikke vi tænker os godt om. For det svære er også det sværeste at gøre nært. Komplekse sygdomsforløb kræver stærk koordinering og en tydelig kobling mellem de specialiserede hospitaler, almen praksis og den kommunale sygepleje.

Hvis vi tvinger 'nærhed' igennem i hele kæden uden blik for de mest komplekse patienter, risikerer vi, at tæt på i kilometer bliver til langt fra i kvalitet, og at reformens gode intentioner bliver til mere ulighed i sundhed og øgede samfundsomkostninger.

Derfor er det afgørende, at vi tænker koordination og specialisering ind fra starten, på en måde så nærhed ikke spænder ben for de specialiserede indsatser, der allerede virker.

Den rigtige retning

Dansk Sygeplejeråd har netop lanceret et politisk udspil med en række forslag, som er gode eksempler på noget, der peger i den rigtige retning.

Forslag, der kan gøre en reel forskel – både for patienterne og for de sundhedsfaglige, som også skal tilpasse sig en ny virkelighed:

  • Flere specialuddannede sygeplejersker i kommunerne, så forebyggelse og tidlig indsats styrkes.
  • Konsultationssygeplejersker i almen praksis, der kan skabe kontinuitet for mennesker med kroniske sygdomme.
  • Avancerede sygeplejersker (APN) til borgere med de mest komplekse forløb, som kan forebygge unødige genindlæggelser og skabe tryghed.

For mennesker med sclerose kan netop koordinator- og APN-funktionerne være helt afgørende for, at sygdomsforløbet ikke falder ned mellem flere stole. Men også for andre patientgrupper – ældre med multisygdom, borgere med psykiske lidelser eller mennesker uden stærke netværk – kan de være nøglen til at mindske ulighed i sundhed.

Vi deler reformens ambitioner. Retningen er rigtig. Men succesen afhænger ikke af, hvor mange tilbud vi kan flytte tættere på borgerne – det afhænger af, om patienterne fortsat har adgang til høj faglighed, specialiseret behandling og en tydelig koordination på tværs af sektorer.

Det kræver, at vi bygger bro mellem de specialiserede funktioner og det nære sundhedsvæsen. Her er Dansk Sygeplejeråds forslag et godt eksempel på løsninger, der kan understøtte netop dette.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026