Hvad vil du gøre for børnene, Hr. Høegh?
Formand for Tandlægernes Nye Landsforening
Tandlægernes Nye Landsforening afventer spændt på at få afsløret, hvilke initiativer ministeren vil tage, når ministeren torsdag skal til samråd om spørgsmålet om slik- og sodavandsforbrugets fortsatte vækst.
I den såkaldte 13 punkts-plan mod fedme fra marts 2007 anerkendte dagligvarehandlen overvægt som et alvorligt samfundsproblem og lovede at være med til at bekæmpe fedme.
Pakningsstørrelserne er de samme
Indsatsen skulle have særlig fokus på overvægt hos børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af at erstatte livsvigtige næringsstoffer fra sunde fødevarer med sukker fra slik og sodavand. Hertil kommer, at visse farvestoffer i slik, sodavand, is og saft kan gøre børn urolige, ukoncentrerede og hyperaktive.
Derfor var et af punkterne i din forgængers aftale med dagligvarehandlen, at der skulle etableres et samarbejde mellem dagligvarehandlen og industrien om at begrænse udviklingen i pakningsstørrelser for slik og læskedrikke.
Tandlægernes Nye Landsforening organiserer offentligt ansatte tandlæger - fortrinsvis ansat i kommunerne.
Anne Kaae-Nielsen
Formand for Tandlægernes Nye Landsforening
Succesen på dette område er imidlertid fuldstændig udeblevet. Vi støder fortsat på slik i king size-pakninger og slagtilbud om 4 standardposer til 3 posers pris, placeret strategisk korrekt i kassezonen. Forbrugskurven for slik og sodavand synes på ingen måde at knække i den rigtige retning.
Industri vil ikke tage ansvar
Tandlægernes Nye Landsforening er skuffet over, at detailhandlen og industrien ikke vil tage ansvar. Vi ved fra undersøgelser, at mindre pakninger og mindre åbenlyse placeringer i supermarkederne af disse varegrupper samt undladelse af at bruge slik og læskedrikke som slagtilbud fører til lavere omsætning og dermed til lavere forbrug.
Tandlægernes Nye Landsforening mener, at ministeren nu må tage et ansvar, så vi kan sikre os imod, at 3 ud af 4 børn overskrider myndighedernes anbefalinger i forhold til indtag af slik og sukker med risiko for fedme og tidlig udvikling af livsstilssygdomme.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Foreninger: Det er ikke længere nok at behandle adhd og autisme som et psykiatrisk spørgsmål
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- I årevis har sundhed været vælgers vigtigste emne. Nu er det vippet af tronen





















