Hvor blev den tidlige opsporing af?

Af Johannes Flensted-Jensen,
Formand for Danmarks Lungeforening 

De fleste vil nok være enige med mig i, at det på alle sygdomsområder er væsentligt at finde dem, der har en bestemt sygdom på et så tidligt tidspunkt som muligt. Den tidlige opsporing giver den enkelte og sundhedssystemet mulighed for at hindre sygdom i at opstå eller bremse udvikling af sygdom, der allerede er til stede. Det sparer lidelse og penge.

Overser syge uden diagnose
Derfor er det meget uheldigt, at Sundhedsstyrelsen i sin landsdækkende monitorering af fem kroniske sygdomsgrupper ikke medtager et skøn over antallet af mennesker, der har en sygdom uden at være blevet diagnosticeret. I stedet får sundhedsplanlæggere og koordinatorer i regioner og kommuner - som er målgruppen for monitoreringen - kun information om allerede diagnosticerede patienter. Med risiko for, at det alene bliver tallet for de allerede fundne patienter, man kommer til at planlægge og prioritere efter lokalt.

Det er mindst lige så uheldigt, at Lægemiddelstyrelsen i en nyhed på deres hjemmeside fra 16. november 2011 sætter lighedstegn mellem dem, der modtager KOL-medicin og forekomsten af KOL. I Danmark er der blandt lungeeksperter enighed om, at mere end 400.000 mennesker har nedsat lungefunktion, og at 250-300.000 af dem har moderat til meget svær KOL. Men Lægemiddelstyrelsen konkluderer i stedet, at der er cirka 114.000 KOL-patienter i Danmark, og at "resultatet udmærker sig ved at være markant lavere end de eksisterende bud på antallet af mennesker med KOL i Danmark". Alt sammen ved kun at kommunikere tallene for behandlede og dermed diagnosticerede KOL-patienter.

Det kræver en styrket og fokuseret indsats i både regioner og kommuner at finde lungepatienterne, også før de får tydelige symptomer og bliver alt for flittige gæster på hospitalerne.

Johannes Flensted-Jensen
Formand for Danmarks Lungeforening

Patienterne skal findes
Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at op mod 40 % af dem, der har svær eller meget svær KOL (med en lungekapacitet på under halvdelen af det normale), ikke får behandling - mest sandsynligt fordi de slet ikke er blevet diagnosticeret. Det kræver en styrket og fokuseret indsats i både regioner og kommuner at finde lungepatienterne, også før de får tydelige symptomer og bliver alt for flittige gæster på hospitalerne. Vi skal derfor starte med at tilbyde lungefunktionsundersøgelser til både rygere, ex-rygere og naturligvis mennesker, der arbejder i et arbejdsmiljø med støv og dampe.

Lad mig nævne nogle fakta, som viser, hvor stort et forbedringspotentiale der er i at finde de mange kroniske lungepatienter så tidligt som muligt - og dermed undgå dårlig livskvalitet, indlæggelser og for tidlig død.

• Lungemedicinske sengeafsnit har højest belægningsprocent blandt alle sygehusafdelinger
• KOL er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark og er i stigning
• Danmark har ifølge Eurostat højest dødelighed i EU, når det gælder KOL
• Danmark har, ifølge OECD, højest antal KOL-indlæggelser i Norden, der kunne være undgået

I Danmarks Lungeforening arbejder vi også for at nedbringe antallet af lungesyge, men ikke på samme måde som Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen desværre gør med deres nye tal.

Lad os nu også få mere forebyggelse og tidlig opsporing ind i planlægningen, så vi for alvor kan gøre noget ved den hastigt voksende gruppe af lungesyge. Uanset hvad, er det at blive fundet i tide et spørgsmål om liv og død for patienterne!