Ikke kun læger kan forebygge livsstilssygdomme

Af Elisabeth Gregersen
Formand, Dansk Tandplejerforening

Der hersker ikke mere tvivl om, at forebyggelse er vejen frem, hvis vi ikke i fremtiden skal bruge samtlige afsatte ressourcer i sundhedsvæsenet til helbredelse. Men hvem, der skal løfte forebyggelsesopgaven, og i hvilket regi synes jeg man skal se meget bredt og nuanceret på.

Der skal forebygges
Jeg er helt enig med Birgitte Josefsen i, at de praktiserende læger har et naturligt ansvar for at forebygge livsstilssygdomme hos deres patienter. Efter min mening kan andre sundhedsfaglige grupper imidlertid også med fordel bidrage til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgerne i lokalsamfundet.

Det kunne for eksempel ske ved, at man i udviklingen og opbygningen af sundhedscentre i regioner og kommuner får repræsenteret et bredt udsnit af sundhedsprofessionelle, der har fokus på forebyggelse for den enkelte eller grupper og med fokus på adfærdsændringer, hvad enten det gælder kost, motion, rygevaner eller andet, som påvirker livskvaliteten og/eller kan være årsag til livsstilssygdomme.

Tandplejerne er en af de sundhedsfaglige grupper, der netop har en uddannelse inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Og med en uddannelsesmæssig baggrund, der indeholder megen pædagogik og psykologi, har tandplejerne stor succes med handlingsændring af patienterne. At forebygge tandsygdomme eller fx at skulle stabilisere en paradentose kræver kostændringer og for paradentosens vedkommende også rygeafvænning, og tandplejernes kernekompetence er netop altid at have det for øje.

En overset kompetence
Når jeg trækker dette frem, er det naturligvis for at synliggøre kompetencer hos gruppen af tandplejere, som ofte lever det "stille" liv på tandklinikkerne både i offentligt og privat regi, men også for at pege på, at der faktisk finder forebyggelse og sundhedsfremme sted i regi uden for den mest synlige del af sundhedssektoren.

Der findes med andre ord kompetencer hos sundhedsfagligt uddannede grupper med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, som sagtens kan matche det, som lægerne kan på det sundhedsfremmende område. Ja. de kan faktisk til tider være bedre til det.

Det er efter min mening vigtigt at brede opgaverne ud, så flere kan byde ind med den nødvendige forebyggelse og sundhedsfremme. Alle, der kan, bør deltage og arbejder man efter LEON-princippet, bliver omkostningen mindre og de knappe lægelige ressourcer kan bruges, hvor kun lægerne kan løse opgaverne.

Gode tænder vigtigt for folkesundheden
En sidste, men for mig meget vigtig pointe er selvfølgelig også, at få vigtigheden af den enkeltes tandsundhed mere frem i rampelyset. Mangel på tandsundhed indgår desværre ikke i den gængse opremsning af velfærdssygdomme, men der er faktisk mange sygdomme, der kan kobles sammen med tandsygdomme, og megen helbredelse er afhængig af, at vi har gode velfungerende tænder. Kan man ikke tygge sin mad, eller har man ikke lyst til socialt samvær på grund af dårlige tænder, der måske er grimme, gør ondt og lugter, forringes livskvaliteten og også helbredet.

Mere end 500.000 danskere går af forskellige grunde ikke til jævnlige kontroller på en tandklinik. Kunne nogen af disse hentes ind i et regelmæssigt tandplejeforløb, ville det være en gevinst for alle.