Jylling: Selvfølgelig følger regionerne RADS-anbefalingerne

Af Erik Jylling
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

I det danske sundhedsvæsen arbejder landets fem regioner og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) tæt sammen om at sikre ensartet højkvalitets-behandling på sygehusene, uanset hvor i landet man bor.

Det samarbejde er solidt forankret i de anbefalinger, RADS udstikker for brugen af medicin.

AbbVie mangler belæg
På den baggrund skyder AbbVie-direktør Christina Dyreborg Jeppesen milevidt forbi i et debatindlæg på Altinget for nylig, hvor hun ledende spørger, om regionerne er "Ved at lave kortsigtede økonomiske prioriteringer på bekostning af klinisk evidens" og "tilsidesætte RADS’ faglighed".

Lad mig med det samme slå fast, at regionerne naturligvis generelt følger anbefalinger fra RADS, og det er for mig svært at se, hvor Christina Dyreborg Jeppesen finder sit belæg for bekymringen.

Eventuelle besparelser i regionerne betyder selvfølgelig ikke, at vi stopper med at følge RADS’ anbefalinger, som hun antyder.

Der er ingen grund til at råbe ulven kommer, når ulven ikke er der. For regionerne har længe fulgt og vil – naturligvis – fortsat følge anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.

Erik Jylling
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Hvorfor skulle vi dog det?

Naturligvis følges retningslinjerne
RADS har siden oprettelsen i 2010 etableret flere end 45 faglige udvalg med nogle af landets dygtigste læger, og herfra implementerer regionerne retningslinjer og behandlingsvejledninger på sygehuse og hospitaler.

Det gælder på så vidt forskellige områder som medicin til behandling af øjensygdomme, medicin til behandling af unormale niveauer af hvide blodlegemer ved kræftbehandling og medicinsk behandling af psykotiske tilstande.

Naturligvis følger sygehusene disse retningslinjer for at sikre den bedst mulige kvalitet i behandlingen af patienterne.

Ingen fiksfakserier
På nogle områder går sygehusene videre end RADS’ anbefalinger – til patienternes bedste og i fuld åbenhed.

Når sygehusene anvender såkaldt off label-medicin, er det på ingen måde fiksfakserier, som Christina Dyreborg Jeppesen mener.

Man må gøre sig det klart, at når sygehuslæger behandler børn, ældre og gravide med medicin, sker det ofte med off label-medicin, simpelthen fordi de givne medicintyper ikke har været afprøvet på disse patientgrupper.

Der tages selvfølgelig ingen chancer, men typisk har medicinalvirksomhederne ikke skabt den nødvendige dokumentation ved eksempelvis behandling af børn.

I de tilfælde vælger RADS at beskrive de muligheder, som behandlerne har afprøvet i Danmark.

I andre tilfælde oplever lægerne, at et godkendt lægemiddel ikke giver den forventede effekt. Så vil de forsøge sig med anden medicin – herunder off label-behandling – som ved lignende sygdomme tidligere har været anvendt med succes.

Brugen af off label-medicin er altså en daglig og uundværlig del af lægemiddelbehandlingen i sundhedsvæsenet.

Sådan har det altid været.

Pårørende gøres uberettiget bekymrede
Som direktør for en farmaceutisk virksomhed har Christina Dyreborg Jeppesen selvsagt en interesse i at promovere medicinal-virksomhedernes produkter.

Men når hun konkluderer, at brugen af off label-medicin på sygehusene "udfordrer patientsikkerheden", er det ganske enkelt uværdigt over for både patienter og sundhedspersonale.

Patienterne gøres uberettiget bekymrede, og sundhedspersonalets arbejde drages uberettiget i tvivl.

Der er ingen grund til at råbe ulven kommer, når ulven ikke er der. For regionerne har længe fulgt og vil – naturligvis – fortsat følge anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.