KL: Det nære sundhedsvæsen skal styrkes

Af Erik Nielsen
Næstformand i KL

671.000 danskere vil i 2020, når den nye struktur med supersygehuse er fuldt implementeret, få mere end 30 kilometer til et sygehus med akutmodtagelse.

En ny KL-analyse viser, at det er næsten dobbelt så mange som i 2011.

Den udvikling påvirker i særlig grad de +65-årige, som i gennemsnit bor længere væk fra sygehusene end den generelle befolkning.

Eksempelvis vil hver tredje over 65 år få mere end 20 km til en akutmodtagelse i 2020, hvor det i 2011 kun var 23 procent.

Analysen regner med fugleflugtsafstand, hvilket vil sige, at den reelle afstand på vejene vil være endnu længere.

Centraliseringen og specialiseringen af sygehusvæsenet er den rette vej at gå, men vi er også nødt til at indse, at det er en udvikling, der efterlader et tomrum.

Erik Nielsen
Næstformand i KL

Centraliseringen skaber tomrum
Centraliseringen og specialiseringen af sygehusvæsenet er den rette vej at gå, men vi er også nødt til at indse, at det er en udvikling, der efterlader et tomrum.

Dette tomrum forstærkes af, at behandlingsforløbene bliver kortere og mere effektive og dermed giver kortere indlæggelser og et større behov for kontrol, opfølgning og behandling i det nære.

Det stiller vores sundhedsvæsen i en ny udfordring, som skal tackles.

Der skal fokus på det nære sundhedsvæsen 
Derfor går KL til forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi for 2016 med et krav om, at det nære sundhedsvæsen bliver styrket.

For analysen sætter en tyk streg under, at der er et stort behov for at udvikle det nære sundhedsvæsen.

Ingen regering har hidtil interesseret sig for en plan for det nære, selvom kommuner og almen praksis rent faktisk tager sig af 90 pct. af alle patientkontakter.

Det er da ret paradoksalt.

Vi skal have en ambition om, at ingen skal unødigt på sygehuset.

Alt, som i princippet ikke behøver at blive varetaget på sygehusene, skal derfor lægges ud i det nære.

For når lægerne på sygehuset har stillet diagnosen, og behandlingen er sat i gang, er det på en lang række områder bedre med nære, opfølgende sundhedsløsninger.

Effektive og kompetente sundhedshuse
Vi foreslår derfor, at der etableres nogle effektive og kompetente sundhedshuse, hvor kommuner, praktiserende læger og regioner sammen kan løfte de opgaver, som ikke kræver den ofte lange vej til et akutsygehus.

Det kan fx være kontrol i forbindelse med en kronisk sygdom, hvis gipsen på det brækkede ben skal skiftes, hvis der skal tages blodprøver, eller hvis en ældre borger skal behandles for dehydrering eller en banal urinvejsinfektion.

Optimalt set skal der være sundhedshuse i langt de fleste kommuner og nogle steder flere end ét, så vi kan sikre borgerne en god behandling og pleje i trygge rammer.

Vi går til årets økonomiforhandlinger med regeringen for at sætte vores aftryk på retningen for det nære sundhedsvæsen og skaffe ressourcerne til en målrettet udvikling.

De 800 millioner kroner, som regeringen har afsat i forbindelse med sit sundhedsudspil ’Jo før jo bedre’ er et første skridt, men de rækker helt sikkert ikke til at løse udfordringerne på længere sigt.

Et spørgsmål om prioritering
Udbygningen af det nære sundhedsvæsen og etablering af effektive og kompetente sundhedshuse kræver, at vi samfundsøkonomisk prioriterer det meget højt i de kommende år.

Det afgørende er derfor, at de centrale sundhedsmyndigheder tager ansvar for at få lavet en samlet plan for, hvordan vi får fyldt de huller i danmarkskortet, som centraliseringen af sygehusene efterlader.

KL præsenterede for tre år siden en strategi for det nære, og siden da har kommunerne udbygget og oprustet på området.

Vi er klar til at gå i tæt dialog med staten og regionerne om udviklingen af de konkrete løsninger. Indholdet for de fremtidige sundhedshuse kan være én af disse ting. 

Vi har ikke brug for et nyt langtrukkent udvalgsarbejde, der skal afdække mulighederne, for det har vi ikke tid til.

Vi har brug for konkret handling.

Nu.

Supersygehusene står snart klar. Og så skal det nære sundhedsvæsen også være klar.