Debat

Sundhedsaktører: Uden de rette kompetencer forbliver teknologiens potentiale uforløst

Velfærdsteknologi rummer et stort potentiale, men uden de rette kompetencer og en national strategi risikerer vi, at sundhedsfaglige medarbejdere ikke kan omsætte teknologien til reel værdi for borgerne, skriver Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen, Diana Arsovic Nielsen og Lene Kvist.

Vi kan ikke lykkes med god borgervelfærd, hvis ikke de medarbejdere, der hver dag får teknologien til at fungere, har de rette kompetencer og et digitalt mindset i mødet med borgerne, skriver Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen, Diana Arsovic Nielsen og Lene Kvist. — Vi kan ikke lykkes med god borgervelfærd, hvis ikke de medarbejdere, der hver dag får teknologien til at fungere, har de rette kompetencer og et digitalt mindset i mødet med borgerne, skriver Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen, Diana Arsovic Nielsen og Lene Kvist.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6. maj 2026 kl. 02.00

Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen m.fl.

Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Velfærdsteknologi har en fremtrædende plads i Sundhedsreformen, og der bliver i disse år investeret massivt.

Velfærdsteknologien har et stort potentiale til både at styrke kvaliteten for borgere og patienter.

Vi ser allerede, at teknologien kan lette presset og skabe tidsbesparende bæredygtige løsninger blandt andet for borgerne i den kommunale plejesektor.

Men der er en helt central gruppe, som får for lidt opmærksomhed i den nationale debat om brugen af velfærdsteknologi, nemlig medarbejderne i den kommunale plejesektor.

Uden de rette kompetencer bliver selv den bedste teknologi liggende i en skuffe.
Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Robusthedskommissionen påpeger udfordringen med tilknytningen af medarbejdere på sundhedsområdet, både i forhold til sygeplejerske, social og sundhedshjælpere og -assistenter.

At have meningsfulde arbejdsopgaver er en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdertilfredshed. Det stiller krav om en særlig opmærksomhed fra ledelsens side på medarbejdernes teknologiforståelse, digitale kompetencer og mindset.

Kæmpe potentiale

Vi vil gerne slå én ting fast: Fokus på borgerne er – og skal være – det vigtigste. Men vi kan ikke lykkes med god borgervelfærd, hvis ikke de medarbejdere, der hver dag får teknologien til at fungere, har de rette kompetencer og et digitalt mindset i mødet med borgerne.

I Danish Life Science Clusters nationale netværk om forankring af velfærdsteknologi mødes flere end 100 deltagere fra leverandører, sundhedssektor og videnspersoner fra uddannelserne.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

Camilla Søholm, specialkonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Kim Bøg-Jensen, direktør for sundhedsområdet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Diana Arsovic Nielsen, administrerende direktør, Danish Life Science Cluster
Lene Kvist, direktør, SOSU Nord

På advisory boardets Q4 møde i 2025, var det tydeligt på de fire workshops, at der er medarbejdere i det kommunale, som føler sig overset i forhold til, hvordan de får adgang til viden, og hvordan de bliver løftet fagligt, når teknologier og digitale løsninger implementeres.

Hvis vi ikke sikrer fokus på medarbejderne – og deres samarbejde med virksomhederne, risikerer vi, at teknologien ikke får den værdi, den kunne, for uden de rette kompetencer bliver selv den bedste teknologi liggende i en skuffe.

Derved går vi glip af det kæmpe potentiale, teknologien ellers giver for at løfte kvaliteten og for at spare ressourcer.

Læs også

Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?

Altinget Sundhed · 52:08

Et nationalt kompetenceforløb

Når hver enkelt kommune i dag står alene med ansvaret for lokal udvikling af medarbejdernes kompetencer, resulterer dette i et ressourcespild fremfor at udvikle fælles nationale kompetenceforløb på tværs kommunerne.

Et nationalt udbud af kompetenceforløb for kommunale sundhedsmedarbejdere, som både e-læring og hands-on-træning, ville give:

Tryghed og større ensretningen i brugen af velfærdsteknologi.
Kompetenceløft med mulighed for tværkommunal sparring.
Mindre ressourcespild – i stedet for at opfinde og udvikle lokalt.
Styrket arbejdsmiljø og mindre risiko for medarbejderflugt.
Bedre udnyttelse af potentialet i de mange løsninger.

Fælles e-læringsforløb vil give mulighed for deling på tværs af landets 98 kommuner og er fleksibelt i forhold til, hvornår forløbet gennemføres. Vi ved også, der er store variationer i forhold til læringsstile, og derfor skal der også være mulighed for hands-on-træning.

Teknologien og GDPR bliver i dag tolket forskelligt på tværs af kommunerne, hvilket fører til usikkerhed, unødige begrænsninger og mistet værdi.
Camilla Søholm, Kim Bøg-Jensen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Uddannelserne uddanner i forvejen til det lokale kommunalområde.

Fordelen ved at invitere medarbejderne ind på uddannelsesinstitutionerne – sammen med udviklere og leverandører af teknologien – er, at medarbejderne også vil kunne indgå i simulationsundervisningen med elever og studerende og bidrage med værdifuld praksiserfaring.

Foregangsland for velfærdsteknologi

Teknologien og GDPR bliver i dag tolket forskelligt på tværs af kommunerne, hvilket fører til usikkerhed, unødige begrænsninger og mistet værdi.

Det medfører, at leverandørerne ikke har klare rammer for, hvordan de kan spille ind med deres potentialer og bidrage til bedre samarbejde med sundhedsmedarbejderne, hvilket udfordrer implementeringen af nye værdiskabende løsninger.

Vi har brug for national koordinering, retning og mod – samtidig med at vi har den lokale forankring for øje. Her spiller uddannelsesinstitutionerne, der uddanner medarbejdere til fremtidens sundhedsvæsen, en væsentlig rolle i forhold til at kunne bygge de nødvendige broer på tværs af kommuner, leverandører og uddannelsesinstitutioner.

Hvis Danmark fortsat skal være foregangsland for velfærdsteknologi, skal vi starte der, hvor værdien egentlig skabes: hos borgerne. Og den værdi skabes i samspillet mellem borgere, medarbejdere og teknologien.

En national strategi vil ikke bare styrke teknologien. Det vil styrke medarbejderne.

Og det er dem, velfærdssamfundet bygger på.

Læs også