
Kammerater! Venner! Og også jer, røvhuller!
Når vi nu alligevel står i lort til halsen, kan vi lige så godt fejre Arbejdernes Internationale Kampdag, som vi altid har gjort det – og hengive os til sanseløst druk i Fælledparken. Hvad fanden skulle vi ellers stille op?
Jeg husker derfor heller ikke meget af min første 1. maj i 1979, hvor jeg ankom til København fra Falster for at studere på universitetet, og vi gik taktfast ned ad Strøget i samlet flok med smældende faner og megafoner og råbte i kor:
"Politi og militær, kapitalens lejehær! Ned med det borgerlige universitet, hey!"
For mit vedkommende kunne vi sådan set have sunget "Hvor skal du sove i nat?"
Det gav sig selv, at man skulle være "venstreorienteret" for overhovedet at kunne score dengang, og 1. maj i Fælledparken og Land og Folk Festivalen var the place to be i den anledning.
Historien gentager sig
Der var Kommunister og Venstresocialister og Trotskister og Nicaraguakomiteen, Sydafrikakomiteen, Dansk Cubansk Forening, Palæstina Solidaritet, Kvindemagt og Børnemagt og Fællesfront og først og fremmest fadøl.
Man kunne lugte sig frem til det fåtal af piger, som faktisk tilhørte arbejderklassen med petroliumsovn og lokum i gården, og jeg fik kolde fødder halvvejs tilbage med hende til min skibsbriks i Urbanplanen, fordi hun fortalte mig, at de havde endnu et udbrud af lus på hendes job i børnehaven:
"Jeg stemmer på Fremskridtspartiet" – og mere skulle der ikke til for at fortsætte alene hjem... Igen.
Det er eddermame længe siden, at vi havde halvfjerdsernes og firsernes terrorbevægelser med attentater fra det yderste højre og venstre og kold krig og oliekrise og finanskrise og kartoffelkur, eller er det?
Højrenationalistiske hooligans er nok det dummeste, som man kan sælge sin sjæl til efter at have sniffet for meget lightergas.
Knud Romer
Desværre nej, og tværtimod lader det til, at historien gentager sig eller nok snarere bare fortsætter efter en kort ferie i de glade halvfemsere og Murens fald.
Det er om noget blevet endnu værre i takt med nedbrydningen af en mere – eller mindre – regelbaseret "verdensorden", hvor samtlige internationale institutioner og overenskomster med samt Genéve-konventionen og FN står for fald til fordel for jungleloven.
Selvfølgelig har det altid været tilfældet, at det er den økonomiske og militære magt, som sætter sig igennem lige meget hvad, men vi er gudhjælpemig nået dertil, hvor det er muligt at begå krigsforbrydelser og folkedrab uden at blinke og institutionalisere en åbenlys korruption, som ikke en gang gider at trække elefanthuen ned over sit grimme fjæs.
Efter os, syndfloden!
Hvad er det nu, man kalder Rusland? En tankstation, der bliver drevet af gangstere med en hær. Det samme gælder for oligarkerne i USA, og Trump har droppet Nato og Europa og Ukraine for at lave big business med deres russiske modstykker og Putin uden andre hensyn end iskold, kriminel profit.
Det er sørgeligt, at de stigende priser og renter øjensynligt optager os mere end de civile ofre for tæppebombningen af Iran, fordi det rammer os, hvor det gør ondt på os selv – pengepungen – men det gælder ikke for os allesammen, når det kommer til... tankstationen.
Forsyningskrisen i kølvandet på den – selvfølgelig "ulovlige" – angrebskrig tjener sjovt nok kapitalinteresserne i olieindustrien, og deres gigantiske formuer bliver forøget med milliarder og atter milliarder af grønne dollars for hver dag, der går med det. Og gæt, hvem der betaler prisen?
Jeg skal hilse og sige til de røvhuller, som tjener milliarder, men vil forlade landet for at undgå én procent mere i formueskat, at det før eller siden bliver værst for dem selv.
Den rigeste én procent sidder i dag på toppen af formuer, der snart overstiger den samlede formue for de resterende 99 procent af jordens befolkning – og bliver bare rigere og rigere i kapløb med katastrofen, som venter forude og rager dem en papand i rumskibet på vej til Mars: Efter os, syndfloden!
Dermed er vi nået frem til 1. maj 2026 og Arbejdernes Internationale Kampdag med ølbong i Fælledparken. Hvis man lider af den vildfarelse, at den har overlevet sin egen relevans, vil jeg gerne give det et par borgerlige ord med på vejen, selv om mine oprindelige motiver for at deltage i festen er dampet af for længe siden.
Bliver værst for jer selv
Den INTERNATIONALE kampdag repræsenterer for min del det eneste svar på problemer, som ikke kan løses nationalt lige fra klimakrisen og pandemier og migration til et finansvæsen på nervesammenbruddets rand – og højrenationalistiske hooligans er nok det dummeste, som man kan sælge sin sjæl til efter at have sniffet for meget lightergas.
Når det kommer til den voksende økonomiske ulighed, er der kun én ting, som er sikker. Den giver netop fremgang til de højrenationalistiske, populistiske kræfter og sætter ild til lightergassen lige efter den historiske drejebog.
Lev med konsekvenserne – eller gør noget ved det, Mette Frederiksen, og hvem der ellers udgiver sig for at repræsentere "arbejderen", som er blevet til lønarbejder og funktionær i middelklassen og spytter et flertal i stemmeboksen.
Den eneste grund til, at Lolland-Falster er gul efter næste valg, er fordi I pisser på min hjemstavn – og jeres såkaldte "arbejderpartier" lader alle os i stikken, som ikke har et arbejde og bliver efterladt med vores børn under fattigdomsgrænsen: proletariatet, som det hed engang.
Det kommer fra latin "proletarius" – folket – eller nærmere betegnet "én, som ikke ejer andet end sit eget afkom", og jeg skal hilse og sige til de røvhuller, som tjener milliarder, men vil forlade landet for at undgå én procent mere i formueskat, at det før eller siden bliver værst for dem selv.
























