Kommuner og regioner lockouter 320.000 ansatte

Landets kommuner og regioner besvarer fagbevægelsens strejkevarsel med lockout.

KL's bestyrelse har besluttet, at 250.000 kommunalt ansatte vil blive lockoutet 10. april, hvis konflikten bliver en realitet. Det svarer til cirka halvdelen af det samlede antal ansatte.

Ligeledes har Danske Regioner udtaget cirka halvdelen af de ansatte i regionerne, hvilket svarer til 70.000 personer.

Hverken KL eller Danske Regioner har givet et endeligt overblik over, hvor og hvordan lockouten vil ramme. Men KL's formand, Martin Damm (V), understreger, at kommunerne har besluttet at undtage en række områder, der ellers er omfattet af fagbevægelsens strejkevarsler.

"Vi har truffet en beslutning om lockout. Vi har dog, modsat vores politik, valgt at undtage en række områder – modsat fagbevægelsen, der går ud og laver strejke på områder, hvor vores borgere har brug for hjælp. Det spor vil vi ikke køre i. Vi har nogle, der er døgnafhængige af hjælp. Det er blandt andet ældreområdet, og det er handicappede," siger Martin Damm ifølge TV 2 News.

Han peger på, at områder som hjemmeplejen, botilbud og vital infrastruktur som forsyningsbranchen vil blive undtaget. Det vil i stedet være skoler og børnehaver, der vil blive ramt af lockouten. KL har tidligere flere gange gentaget, at det er deres politik at besvare alle omfattende strejkevarsler med lockout.

Danske Regioner forklarer lockouten med, at fagbevægelsens strejkevarsler blandt andet rammer det personale, som skal sørge for, at hospitalerne er rene og instrumenterne sterile. Ifølge Danske Regioner vil andre faggrupper være uvirksomme uden de funktioner.

"Vi kan ikke forsvare at udbetale løn til grupper, som går uvirksomme rundt på afdelinger uden patienter. Det vil være uansvarligt over for skatteyderne, der betaler. Og det er urimeligt over for patienterne. Man skal huske, at opgaverne – for eksempel operationerne – jo ikke forsvinder, og at regionerne efter en eventuel konflikt skal lønne personale for at indhente de opgaver, som er blevet udskudt,” siger Anders Kühnau, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, i en pressemeddelelse.

Hovedrysten hos fagbevægelsen
Lockout-modsvaret er en voldsom optrapning af konflikten, mener afsenderne af strejkevarslerne.

"Det er meget omfattende. 70.000 ud af 120.000 ansatte i regionerne er mange. Vi har udtaget ti procent til konflikt, så set i det lys er det voldsomt," siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, til Altinget.

Grete Christensen håber, at arbejdsgiverne vil være villige til at forhandle, så det kan undgås, at hele Danmark kastes ud i en storkonflikt.

"Vi håber også stadig på en løsning ved forhandlingsbordet. Det er kun et spørgsmål om, om der er noget at forhandle om. Det må vi håbe, at forligsmanden er i stand til at trylle frem," siger hun.

Hos Djøf bliver beslutningen om lockout også mødt med hovedrysten. Her spørger Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig, hvordan arbejdsgiverne kan kalde det uansvarligt at udtage 15 procent til strejke, når de selv lockouter de resterende 85 procent.

"Det er i den grad med til at optrappe konfliktniveauet, hvis man vælger at kaste hele den offentlige sektor ud i en omfattende konflikt. Vi synes, det er uansvarligt af hensyn til borgerne og virksomhederne, der har brug for en velfungerende og effektiv offentlig sektor. Derfor håber vi også, at der kan findes en løsning ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen," siger Sara Vergo i en pressemeddelelse.