Kræftens Bekæmpelse indsamlede 31,5 mio. kr.
27.000 danskere gik søndag fra dør til dør og fik samlet i alt 31,5 millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Det oplyser en pressemeddelelse fra foreningen.
"Der er blevet samlet ind stort set overalt i Danmark i dag. Og selv om vi dagligt får ørene tudet fulde af finanskrise, har befolkningen været parat til at give os penge. Vi er meget taknemmelige over det flotte resultat og ikke mindst over, at 27.000 mennesker har brugt en forårsdag i den gode sags tjeneste," siger Kræftens Bekæmpelses direktør, tidligere sundhedsminister Arne Rolighed.
31,5 millioner kroner lyder indsamlingsresultatet mod 31 millioner kroner i 2008.
Bag indsamlingsresultatet står 3.000 engagerede frivillige.
"Det reelle antal frivillige i dag er 30.000 mennesker. De 3.000 frivillige, som står bag hele indsamlingen, har endnu engang gjort en kæmpe indsats. Og det glæder mig, at de fleste melder sig klar til endnu en omgang hårdt arbejde med både at organisere og gennemføre indsamlingen til næste år. Et arbejde, man ikke bare lige gør med venstre hånd," siger direktøren.
Flere unge samler ind
Tendensen med, at flere unge samler ind, fortsætter.
"Vi ser også en klar tendens, at flere og flere unge melder sig til at organisere selve indsamlingen. Dejligt, at også de unge føler, at det nytter at gøre det," siger Arne Rolighed.
Temaet for indsamlingen var: "Støt os, så trækker du med".
På www.cancer.dk/landsindsamling kan man se resultaterne fra indsamlingen i de enkelte kommuner - fordelt på regioner sammenlignet med sidste år.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor























