Kristian Jensen: På sigt kan sundhedsfællesskaber få egen pengepung
FÆLLESØKONOMI: Finansministeren kan ”sagtens” forestille sig, at regeringen med tiden vil afsætte penge direkte til kommende sundhedsfællesskaber. Det kan være fornuftigt, men løser ikke grundlæggende udfordringer, vurderer ekspert. S er enig.
Kim Rosenkilde
Redaktør
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDe nye sundhedsfællesskaber i de blå partiers sundhedsaftale har i udgangspunktet ingen egne penge. Men det kan de måske få.
Finansminister Kristian Jensen (V) er i hvert fald meget åben over for, at der ved fremtidige økonomiforhandlinger kan blive bevilliget penge direkte til sundhedsfællesskaberne frem for til de kommunale kasser eller de regionale sundhedsforvaltninger.
”Det er en tanke, jeg absolut ikke vil afvise. Det vil være en af mulighederne for at få skabt endnu mere sammenhold omkring sundhedsfællesskaberne fremadrettet,” siger Kristian Jensen.
21 sundhedsfællesskaber
Regeringen vil formalisere og udbygge samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger i 21 nye sundhedsfællesskaber, som tilsammen dækker hele landet. Hvert sundhedsfællesskab skal bygges op omkring ét af de nuværende 21 akutsygehuse.
Sundhedsfællesskaberne skal have et fagligt niveau bestående af en repræsentant for hver deltagende kommune (dog minimum to i alt), to repræsentanter fra almen praksis, fire repræsentanter fra sygehuse i området, minimum en fra akutsygehusets direktion og et medlem fra direktionen i den regionale psykiatri.
Der etableres endvidere en politisk overbygning bestående af to repræsentanter fra hver kommune (henholdsvis borgmester og relevant udvalgsformand), to repræsentanter fra almen praksis, et medlem af sundhedsforvaltningens bestyrelse, den administrerende direktør for akutsygehuset og øvrige sygehuse og den administrerende direktør for psykiatrien.
Sundhedsfællesskaberne træffer beslutninger i enighed. Alle parter skal leve op til de faglige krav, der stilles i den nationale kvalitetsplan. Men hvis enkelte parter er imod en konkret løsning, som går videre end kravene fra kvalitetsplanen, kan de øvrige medlemmer vælge at gå videre, idet det ikke vil være muligt at tvinge en part med i en løsning.
Det betyder for eksempel, at tre ud af fire kommuner godt kan aftale en løsning ud over kvalitetsplanen med akutsygehuset og almen praksis, som den sidste kommune ikke er en del af. Beslutninger, der binder alle parter, skal således også være truffet i enighed mellem alle parter.
For beslutninger, der har implikationer for kommuner og sundhedsforvaltningers drift, har den politiske overbygning indstillingsret til den endelige beslutning i kommunalbestyrelser og i sundhedsforvaltningens bestyrelse.
I de tilfælde, hvor sundhedsfællesskabet har fælles midler til udmøntning, kan der træffes beslutninger ved simpelt flertal blandt kommunerne.
Kilde: Regeringen.dk
Sundhed
