KU og sundhedsforskning får flest legater til unge forskere

LEGATER: Københavns Universitet og sundhedsforskningen blev de store vindere, da Det Frie Forskningsråd for anden gang uddelte legater til unge forskningsledere. 33 forskere får legater for sammenlagt 250 mio. kr.
Jørgen Skadhede
Fakta
De løb med bevillingerne i 2011

Københavns Universitet 16
Aarhus Universitet 7
Danmarks Tekniske Universitet 4
Syddansk Universitet 2
Aalborg Universitet 1
RUC 1
Statens Seruminstitut 1
CBS 1
IT-Universitetet 0

De løb med bevillingerne i 2010

Københavns Universitet 13
Aarhus Universitet 12
Danmarks Tekniske Universitet 2
Aalborg Universitet 2
Rigshospitalet 1
IT-Universitetet 1
Syddansk Universitet 0
CBS 0
RUC 0

Forskere fra Københavns Universitet og sundhedsforskning løb med de fleste penge og det meste af æren, da Det Frie Forskningsråd mandag uddelte 33 legater til unge forskningsledere, der tilhører eliten på deres felt.

I alt blev der uddelt 250 mio. kr., så hver af de udvalgte forsker får godt 8 mio. kr. til at arbejde videre med et originalt projekt gennem forskerkarriereprogrammet Sapere Aude (i.e. vov at vide).

Med 16 forskere har Københavns Universitet (KU) næsten vundet halvdelen af legaterne i år, selvom KU kun står for en tredjedel af omsætningen på de 8 danske universiteter. Som hovedområde blev sundhedsforskningen bedst tilgodeset, da næsten halvdelen af legaterne denne gang er gået til forskere inden for sundhed.

I modsætning til sidste år har flere universiteter dog fået del i pengene og æren fra Sapere Aude-legaterne. I 2010 gik 25 af 31 legater til forskere fra KU og Aarhus Universitet. Denne gang må de sammenlagt nøjes med 23 af 33 legater.

Dokumentation


0:000:00