LA Ungdom: Der er brug for et opgør med velfærdsstatens tillidsfattige regeltyranni

Offentlig tillidskrise
Og netop dér opstår problemet. For som jyde fra handelshøjskolen med en kæreste med to juristforældre, er mine muligheder for støtten gode.

Men for de mennesker, der for alvor har brug for det, og som for alvor er på bunden af samfundet, er der ikke den samme hjælp at hente. 

De borgere, der på baggrund af voksenhandicap for manges vedkommende er endt på bunden af samfundet. I et forsøg på at forhindre rovdrift på systemet – man kunne fristes til at kalde det for en offentlig tillidskrise – har man skabt et system, som man skal have adgang til jurister for at forstå.

For nok taber man en masse mennesker på gulvet i forvejen. Nok taber man stofmisbrugere, hjemløse og andre åbenlyse tilfælde på gulvet i et bureaukratisk helvede – både kommunalt og nationalt.

Men man taber også de mange danskere, der har brug for hjælpen, være den sig offentlig eller privat. Det gør man, fordi man har skabt et teknokratisk monster, der skal tilgodese de mange, men taber de få, der er vigtige.

Mindre stat og mere privatisering
For mig er løsningen klar – en mindre stat, mere privatisering, målrettet hjælp. Det er trods alt nemmere at vende en kajak end et krydstogtskib.

Men hvis man mener, at staten skal indover, findes der også rigeligt med løsninger.

Et opgør med universalismen i ydelser og hjælp, en afskaffelse af bureaukratiet, en øget indsats overfor de svageste, og frem for alt et opgør med det tillidsfattige regeltyranni, som er udsprunget af velfærdsstaten. 

Det skylder vi de svageste i samfundet, de næste generationer, de kolde hænder, de varme hænder og de mennesker, for hvem støtten ikke er forskellen på et godt og et glimrende liv, men forskellen på et godt og et skidt.