Debat

Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen

KRONIK: En vaccine mod corona-virus er ikke nok til at bekæmpe pandemien. Det kræver også befolkningens accept og tillid, og den er ikke tilstede i tilstrækkelig grad, skriver Doris Stenver.

Et halvt år inde i pandemien er de myndigheder, der skal godkende og anbefale en corona-vaccine underlagt et historisk stort pres, skriver Doris Stenver.
Et halvt år inde i pandemien er de myndigheder, der skal godkende og anbefale en corona-vaccine underlagt et historisk stort pres, skriver Doris Stenver.Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Doris Stenver
Fhv. overlæge i Lægemiddelstyrelsen og medlem af EU's Bivirkningskomite (PRAC), ejer og konsulent i Unique Advice

Vacciner er en af de mest effektive metoder til forebyggelse af smitsomme sygdomme. Intet under at Covid-19 pandemiens hærgen har udløst et kapløb blandt vaccineproducenter og forskere verden over.

Aldrig tidligere i verdenshistorien er udvikling af et nyt våben til forebyggelse af sygdom set i den skala og med den hastighed, vi ser i dag. Kun ni måneder efter udbruddet af den nye corona-virus, SARS-Cov-2, i Kina bliver de første vacciner allerede testet på tusindvis af mennesker. De myndigheder, der skal godkende vaccinerne til brug i befolkningen, har lovet en ekstra hurtig vurdering. Det giver håb om, at en eller flere vacciner er til rådighed i starten af 2021.

Men kan vi regne med, at en vaccine, der har fået myndighedernes blå stempel, også vil blive taget godt imod i befolkningen? Desværre nej, for blandt alle lægemidler er især vacciner omgærdet af mistillid og misinformation.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke tilstrækkelig tilslutning
Det mest spektakulære og nyeste danske eksempel er mistilliden til HPV-vaccinen til forebyggelse af livmoderhalskræft. Modstand mod vacciner er af WHO udpeget til en af de største trusler mod den globale sundhed. At sikre tilslutning til en vaccine kræver meget mere af myndighederne end blot at bedyre, at en ny vaccine er grundigt undersøgt, og at den derfor - med garanti - er effektiv og sikker.

En undersøgelse fra Epinion viser, at kun syv ud af ti danskere er parate til at lade sig vaccinere mod corona-virus, hvis der kommer en vaccine, der er godkendt af myndighederne. Hver femte svarer ved ikke, og så mange som hver tiende svarer direkte nej til, at de vil lade sig vaccinere.

Frygten for bivirkninger er den vigtigste årsag til mistillid til vacciner.

Doris Stenver

Foreløbig er det et hypotetisk spørgsmål, da vi endnu ikke har en vaccine til rådighed. Vi ved ikke hvordan de medvirkende i undersøgelsen ville svare, hvis det virkelig gjaldt.

Men vi ved, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning til mange af de vacciner, der tilbydes i Danmark i dag. WHO anbefaler, at mindst 75 procent af de ældre vaccineres mod den almindelige sæsoninfluenza, som hvert år koster mange menneskeliv. I Danmark bliver kun omkring 50 procent af alle ældre vaccineret mod influenza.

WHO anbefaler, at over 95 procent af alle børn vaccineres med MFR-vaccinen, der blandt andet beskytter mod mæslinger. Kun omkring 85 procent af danske børn vaccineres mod mæslinger, selv om sygdommen kan være livsfarlig.

I over 20 år har mæslingevaccinen været mistænkt for at øge børns risiko for at udvikle autisme. På trods af solide videnskabelige undersøgelser, der klart afkræfter mistanken, er der stadig stor mistillid til MFR-vaccinen i mange lande. I Europa er set en tredobling af antal tilfælde, med over 80.000 tilfælde og over 70 dødsfald (tal fra 2018).

Konsekvensen er jævnlige mæslingeudbrud, som også rammer danske børn. Seneste eksempel er fra vinteren 2019, hvor flere tilfælde af mæslinger blev konstateret i Danmark efter smitte i forbindelse med skiferier i udlandet - nøjagtigt som det skete i de første danske tilfælde af infektion med corona-virus.

Vaccinemodstandere har vind i sejlene
Effektiv bekæmpelse af pandemien kræver ikke alene effektive vacciner, men også tilstrækkelig høj accept af vaccinerne i befolkninger verden over. Den hidtil største globale undersøgelse af tilliden til vacciner er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Undersøgelsen dokumenterer, at der i mange lande er udbredt modstand mod vacciner.

Det gælder ikke mindst i Europa, hvor tilliden til vacciner er relativt lav set i forhold til andre kontinenter. Vaccinemodstandere har længe haft vind i sejlene i Finland, Frankrig, Italien, Irland og Storbritannien, og i Polen er de i fremmarch.

Allerede før vi kender grundlaget for godkendelsen af en vaccine mod coronavirus, er der utilstrækkelig accept af vacciner i dele af befolkningen i mange lande. Læg dertil at myndighederne har meldt ud, at de agter at godkende vaccinen i rekordtempo. Hvordan vil sådan en udmelding påvirke vaccine-skeptikere?

Ved den forrige pandemi, svineinfluenza-pandemien i 2009/10, blev vaccinen Pandemrix også hastegodkendt af det europæiske lægemiddelagentur, EMA. Hasteproceduren såede den gang tvivl om vaccinens kvalitet og underminerede tilliden til vaccinen. Det samme kan ske med vaccinen mod corona-virus.

Læg dertil, at der i givet fald er tale om den første vaccine mod en corona-virus, der nogensinde er udviklet. Og at nogle af vaccinekandidaterne udvikles via nye og uprøvede teknologier. Det stiller anderledes krav til myndighedernes viden og kompetencer. Det er ikke business as usual – langtfra.

Svar på spørgsmål
Hvad skal der til for at sikre, at en tilstrækkelig stor del af befolkningen kan have tillid til en vaccine mod corona-virus? Svaret er ikke enkelt. Men det vil helt sikkert kræve en flerstrenget indsats og medvirken af flere aktører.

Det er ikke en opgave som myndighederne alene kan løfte. Det kræver fuld åbenhed og gennemsigtighed om datagrundlaget for vaccinens godkendelse. Det er indlysende – men nemmere sagt end gjort. Det kræver meget mere end blot at lægge en masse information på en hjemmeside.

Medierne er selvsagt en vigtig aktør, både når det gælder formidling af fakta om vaccinen, men også når det gælder demokratisk kontrol. Eventuel politisk indblanding og interessekonflikter skal frem i lyset.

Det er nødvendigt at involvere de læger og forskere, der står bag de undersøgelser, der skal dokumentere vaccinens effekt og sikkerhed. De spiller en vigtig rolle i formidlingen af data, ikke blot til andre fagfolk, men også til den brede befolkning.

Det er vigtigt at inddrage de borgere, som skal lade sig vaccinere, for eksempel via de mange patientforeninger. Det er en forudsætning for, at læger og myndigheder kan få kendskab til og imødegå eventuelle bekymringer i befolkningen.

Det kræver involvering af samfundets fyrtårne fra mange forskellige professioner. De kan fungere som ambassadører og nå ud til en bredere kreds.

Anbefalinger om vaccination skal hvile på et solidt videnskabeligt grundlag. Rationalet for at anbefale vaccination skal være krystalklart, både når det gælder hensynet til det enkelte individ og hensynet til samfundets interesser. Der er behov for mere viden, end vi har i dag – om selve virussen, om selve sygdommen Covid-19 og om selve vaccinen.

Hvem er i størst risiko for at blive smittet med corona-virus? Hvem er i størst risiko for at blive alvorligt syg efter smitte? Hvilken effekt og hvilke bivirkninger har vaccinen? Fyldestgørende svar på disse – og mange andre - spørgsmål er en nødvendig forudsætning for at kunne vurdere, hvilke grupper i samfundet der først og fremmest skal vaccineres. Det er ikke nødvendigvis os alle.

Et historisk pres
Frygten for bivirkninger er den vigtigste årsag til mistillid til vacciner. Det er en reel bekymring. Sjældne alvorlige bivirkninger opdages ikke i de tidlige undersøgelser. Eksempelvis stod det først efter flere år klart, at Pandemrix kunne medføre en alvorlig neurologisk lidelse, narkolepsi, hos et fåtal af de vaccinerede børn. Af hensyn til tilliden skal producenterne derfor forpligte sig til at lave supplerende undersøgelser af vaccinens bivirkninger efter ibrugtagning.

Et halvt år inde i pandemien er de myndigheder, der skal godkende og anbefale en corona-vaccine underlagt et historisk stort pres. En hel verden har desperat brug for effektive midler til bekæmpelse af pandemien, så vi alle kan få vores normale liv tilbage.

Samtidig er den politiske aktivisme og mængden af konspirationsteorier større end nogensinde. Endvidere har det aldrig været nemmere at udbrede misinformation. De sociale medier er den perfekte affyringsrampe.

Det er de barske kendsgerninger, som alle, der ønsker at skabe tillid til en corona-vaccine, er oppe imod. Mistillid skal tages dybt alvorligt. Åbenhed, integritet og troværdighed er vigtigere end nogensinde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Doris Irene Stenver

Ejer, konsulent, Unique Advice, fhv. overlæge, Lægemiddelstyrelsen
Cand.med. (Københavns Uni. 1986), MPA (CBS 2007)

0:000:00