Læge: Brug erfaringerne fra epidemien til at styrke sundhedsvæsenet

DEBAT: Flere midler til sundhedsvæsenet er afgørende, hvis vi skal imødekomme den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og kunne håndtere sundhedskriser, skriver Helene Westring Hvidman, som stiller op som formand for Lægeforeningen.

Af Helene Westring Hvidman
Læge og kandidat til formandsposten i Lægeforeningen

Sundhedsvæsenet er en supertanker. Så tung, at den har syntes umulig at få til at ændre kurs.

I årevis har vi diskuteret, hvordan vi kunne styrke sammenhængen for patienten på tværs af sektorer. Med ét er ting, der før syntes umulige, blevet mulige.

Lægerne har sammen med det øvrige sundhedspersonale aktivt bidraget til den imponerende omstilling, som sundhedsvæsenet har gennemgået de seneste måneder. Vi har håndteret epidemiens konsekvenser på hospitaler og i praksis hver eneste dag.

Selvom jeg aldrig har været i tvivl, er det fantastisk at se, hvordan komplekse samarbejder, opbygning af ny kapacitet, rekordhurtig oplæring, initiering af forskningsprojekter og en villighed til at træde til og hjælpe, også fra studerende og pensionerede kolleger, er sket helt naturligt.

Krisen giver vigtige erfaringer
Coronakrisen er dybt alvorlig, men vi gør os vigtige erfaringer og får skabt nogle løsninger under covid-19, som bør komme patienterne til gode i tiden, der følger.

Vi har de sidste par måneder vist, hvor hurtig en supertanker kan ændre kurs, når vi arbejder sammen om og mod et fælles mål.

Mange læger har oplevet, at deres lægegerning igen har fået mening. En del har også oplevet utryghed ved at være udenfor deres faglige comfortzone.

Vi har som læger taget ansvar, og det gør vi også nu, hvor de planlagte aktiviteter langsomt genoptages sideløbende med opretholdelse af et coronaberedskab.

Fortsæt med at styrke sundhedsvæsenet
De økonomiske konsekvenser af krisen vil trække lange nationaløkonomiske spor. Det vil potentielt presse sundhedsvæsenets økonomiske ramme.

Vi må fra lægernes perspektiv advokere for en fortsat styrkelse af sundhedsvæsenet. Betydningen af at have et robust og velfungerende sundhedsvæsen er blevet tydeligt for alle.

Det er helt afgørende, at sundhedsvæsenet tilføres midler, hvis vi skal imødekomme den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og samtidig sikre, at vi kan håndtere lignende ekstraordinære sundhedsudfordringer.

Hurtig spredning af smitsomme sygdomme er en risiko i en globaliseret verden og en mulig konsekvens af klimaforandringer, og covid-19 er desværre næppe den sidste sundhedstrussel, som vi vil opleve.

Skab et effektivt beredskab
Sundhedsvæsenet skal derfor have et effektivt beredskab. Det forudsætter en vis bufferkapacitet og forsyningssikkerhed – især i forhold til værnemidler, medicin og udstyr.

Det er ikke rimeligt, at vi som sundhedsprofessionelle bliver sat i en situation, hvor vi ikke kan beskytte os selv og dermed tvinges til at vælge mellem egen sikkerhed og patientens behov for behandling.  Lad os bringe erfaringerne fra covid-19 i spil, når vi skal diskutere fremtidens sundhedsvæsen.

Ligeså vigtigt det er, at beredskabet er på plads, hvis eller når der igen måtte opstå en sundhedsmæssig krise. Ligeså vigtigt er det, at sundhedsvæsenet er rustet til at varetage de daglige sundhedsudfordringer, så patienterne får et sammenhængende sundhedstilbud af høj kvalitet.

Forrige artikel Lægeformand: Lær af fejltrin for at undgå nye mangler på værnemidler Lægeformand: Lær af fejltrin for at undgå nye mangler på værnemidler Næste artikel Læger: En epidemistyrelse under Justitsministeriet er som en hund i et spil kegler Læger: En epidemistyrelse under Justitsministeriet er som en hund i et spil kegler