Bliv abonnent
Annonce
Debat

Læge: Hurtigtests lyder som et godt, bekvemt tilbud. Men det kan ende med at være samfundsskadeligt

Når reklamerne for tilbuddet samtidig proklamerer "fuld diskretion" ved test for kønssygdomme ved, at egen læge ikke informeres om prøvesvar, bidrager det til en ubegrundet mistillid til de praktiserende læger, skriver Daniel Sindhøj.
Når reklamerne for tilbuddet samtidig proklamerer "fuld diskretion" ved test for kønssygdomme ved, at egen læge ikke informeres om prøvesvar, bidrager det til en ubegrundet mistillid til de praktiserende læger, skriver Daniel Sindhøj.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
3. marts 2026 kl. 05.00

D

Praktiserende læge, Lægerne Sindhøj og Moltke, hovedbestyrelsesmedlem, DSAM

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan nu købe hurtigtest for diverse kønssygdomme og halsbetændelse på apoteket.

Det lyder umiddelbart som et godt og bekvemt tilbud, men det er snarere problematisk og kan endda ende med at blive direkte samfundsskadeligt.

Danmark er nemlig et af de få lande, hvor penicillin fortsat kan bruges som behandling af flere typer af sygdomme, såsom hals- og lungebetændelse.

Det kan vi, fordi vi i sundhedsvæsenet historisk har haft en restriktiv brug af antibiotika, hvor hver behandling har hvilet på individuel vurdering fra de praktiserende læger. Fordi vi ved, at ingen test er fuldstændig sikker og derfor kan en test ikke stå alene.

Læs også

Overbehandling af raske

Samtidig ved vi, at det primært er raske mennesker, der tager imod private ydelser og også får foretaget de her hurtigtests, hvilket vil medføre en større andel af falsk positive svar.

Hvilket betyder unødvendig brug af antibiotika, som dermed i sidste ende kan skabe en risiko for en fremtidig resistensudvikling.

Særligt i situationer ved halspodninger hvor vi ved, at cirka 10 procent af alle danskere er raske bærere af samme bakterie, der testes for. Raske bærere, der ikke bør behandles.

Derfor er det altafgørende, at der er en læge inde over et behandlingsforløb, så vi ikke ender med at overbehandle raske for halsbetændelse eller andre sygdomme.

Et aktivt sexliv, og det der kan følge med, burde være naturligt at kunne snakke med sin læge om.

Daniel Sindhøj
Praktiserende læge, Lægerne Sindhøj og Moltke, hovedbestyrelsesmedlem, DSAM

Når reklamerne for tilbuddet samtidig proklamerer "fuld diskretion" ved test for kønssygdomme ved, at egen læge ikke informeres om prøvesvar, bidrager det til en ubegrundet mistillid til de praktiserende læger.

Det er chokerende, at danske apoteker vil medvirke til det overfor en af deres nærmeste samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet.

Reklameordene "Slip for akavede samtaler hos egen læge" tjener kun at stigmatisere og skamgøre at have et aktivt sexliv. Et aktivt sexliv, og det der kan følge med, burde være naturligt at kunne snakke med sin læge om.

Derfor ærgrer det, at apotekerne vil gøre det akavet. Rent retorisk kan jeg spørge, om det er en mindre akavet samtale i køen til apoteksskranken.

Grænser på markedet

Som praktiserende læge er den gensidige tillid og fortrolighed med vores patienter essentiel for, at vi kan hjælpe bedst muligt. Det er ikke altid, sygdom er simpelt, og i det tilfælde er det vigtigt, at vi som læger har det gode kendskab til vores patienter.

Praktiserende læger har en fremtrædende rolle som tovholder ved sygdom. Tovholderfunktionen begynder dog allerede, inden sygdom rammer.

Når vi kender vores patienter, når de er raske, kan vi også hurtigere spotte, når tingene ændrer sig. Derfor vækker det bekymring, når flere udbydere af private lægefaglige ydelser har meldt sig på banen de seneste år.

Aktører som tilbyder hurtige og bekvemme undersøgelser uden om systemet, men i mange tilfælde med spinkel lægefaglig relevans.

Hvor går grænsen i forhold til, hvad der er tilladeligt på det private marked? Særligt når de samfundsmæssige konsekvenser kan blive så vidtrækkende.

Læs også

Artiklen var skrevet af

D

Daniel Sindhøj

Praktiserende læge, Lægerne Sindhøj og Moltke, hovedbestyrelsesmedlem, DSAM

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026