Lægeforening: Paradoksalt at regeringen underfinansierer sundhedsvæsenet

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Egentlig er det et paradoks. På den ene side er sundhedsvæsenet og dets evne til at kunne tage hånd om patienterne topprioritet for regeringen. Alligevel vælger man på ny at underfinansiere selvsamme sundhedsvæsen.

Tillad mig at uddybe. Midt i marts gennemførte man en – nødvendig – omstilling af sundhedsvæsenet og nedlukning af store dele af det danske samfund med det formål at sikre, at coronaepidemien ikke knækkede sundhedsvæsenet midt over.

Vi husker alle sundhedsminister Magnus Heunickes (S) skilt med den grønne og den røde kurve og markeringen af, hvad sundhedsvæsenet kan holde til. Det var og er afgørende at undgå et sammenbrud, så vi i sundhedsvæsenet kunne tage os af syge borgere.

Med den prioritering in mente skulle man tro, at der fra politisk hold blev sat tilstrækkelige ressourcer af til det underfinansierede sundhedsvæsen ved førstkommende forhandlinger, så det ville være ordentligt rustet coronavirus eller ej. Men nej.

Fortsat underprioritering giver kæmpe pres
I den nye aftale om rammerne for sundhedsvæsenets økonomi, som Finansministeriet har indgået med Danske Regioner, bliver udgifterne til sundhed i 2021 nemlig ikke dækket.

Der er ikke ændret på, at der fortsat kommer flere patienter med øget behov for hjælp fra sundhedsvæsenet, og udgifterne til nye teknologier og behandlinger stiger stadig.

Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Aftalen indeholder 1,3 milliarder kroner til generel drift af sundhedsvæsenet, og dermed fortsætter den underfinansiering af sundhedsvæsenet, som blev praktiseret af skiftende regeringer igennem stort set hele det forrige årti.

Det har givet et kæmpe pres med mange flere opgaver, end der er ressourcer til. Der er behov for at løfte indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme, ældre multisyge og mennesker med psykiske sygdomme – og den store mangel på speciallæger.

Samtidig er det sådan, at der år for år frem til 2050 er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Læg hertil, at der hele tiden kommer nye behandlinger og ny teknologi. Det redder og forbedrer liv, men det koster naturligvis også penge. 

Invester to procent ekstra hvert år
Det betyder, at der skal investeres to procent ekstra hvert år til 2025, hvis der både skal være råd til de mange nye patienter, særligt flere ældre, og de nye teknologier og behandlinger, som redder og forbedrer liv, men som også betyder stigende udgifter.

I forhold til det regionale sundhedsvæsen var der brug for mindst to milliarder kroner ekstra, men det blev altså kun til 1,3 milliarder kroner. Lægger vi de 300 millioner kroner til, som de bliver udmøntet til ekstra sygeplejersker i 2021, mangler de regionale sundhedsvæsen i 2021 en rund halv milliard for at kunne give både flere danskere behandling og give dem en bedre behandling.

Det er alvorligt, at udgifterne til sundhed i 2021 ikke bliver dækket. Sidste års finanslovsaftale og økonomiaftale var samlet set et skridt på vejen væk fra underfinansieringen, men desværre er den nye aftale et skridt tilbage.