Lægeforeningen: Hvor blev sundheden af, DR og TV 2?

DEBAT: Sundhed blev ikke taget op under partilederdebatterne på DR og TV 2. Det er ligegyldigt, om det skyldes redaktionelle fravalg eller beklagelige forglemmelser, mener Lægeforeningen.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Det er næppe gået nogens næser forbi, at der er udskrevet folketingsvalg. Tirsdag aften løb de traditionelle partilederdebatter på tv af stablen på først DR og senere TV 2.

Som så mange tusinde andre fulgte jeg interesseret med for at høre, hvad politikerne ville arbejde for på de forskellige politikområder med stor betydning for dem selv og befolkningen.

Stor var min overraskelse derfor over, at sundhed slet ikke blev debatteret på hverken den ene eller den anden public service-kanal.

Talrige gange er det slået fast – ikke mindst her i Altinget – at sundhed er det emne, som vælgerne vægter allerhøjest op til valget.

Alligevel var det fuldstændigt fraværende i de to debatprogrammer, som hver varede over en time.

Mange læger har hektiske arbejdsdage
Det er ikke underligt, at vælgerne prioriterer sundheden højest i valgkampen, for der er sandt at sige nok at tage fat på. Lad mig nævne nogle få.

78 procent af lægerne, som er ansat på sygehuse, oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje.

Og 60 procent mener ikke, at der på deres afdeling er tilstrækkeligt behandler-, pleje- og omsorgspersonale til, at de kan give alle patienter en god og patientsikker behandling.

Der er en massiv mangel på praktiserende læger, og derfor er der behov for massive investeringer hurtigt, så vi kan sikre lægedækningen for alle danskere.

Hvert år dør 13.600 danskere af rygerelaterede sygdomme, og danske unge har europarekord i druk. Hæv priserne markant på tobak og alkohol. Det virker – ikke mindst over for børn og unge.

Psykiatrien er nedprioriteret
Psykiatrien har i mange år været underfinansieret og nedprioriteret i forhold til resten af sundhedsvæsenet.

58 procent af speciallægerne i psykiatrien oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter for tidligt, og 49 procent afviser patienter med behov for indlæggelse.

Konsekvensen er, at ofte svært syge patienter enten kommer for sent i behandling eller udskrives, inden patientens medicin er færdigjusteret med den risiko, at patienten bliver over- eller undermedicineret.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Læg dertil, at sundhedsvæsenet samlet set er under et stort pres på grund af et årti med for få ressourcer i forhold til opgaverne. Og den store stigning i antallet af patienter, ikke mindst ældre, vil vare ved frem til 2050.

Mediers forklaring er ligegyldig
Hvis der skal være råd til at behandle alle mindst lige så godt som i dag og samtidig også være mulighed for at bruge ny teknolog og medicin, som redder og forbedrer liv, men også er dyr, ja, så er der behov for et langsigtet løft af sundhedsvæsenet.

Alt dette skal befolkningen og vi, der arbejder i sundhedsvæsenet, da høre partiledernes svar på.

Om der er tale om deciderede redaktionelle fravalg eller beklagelige forglemmelser i partilederdebatterne, kan være ligegyldigt.

Men jeg vil opfordre de to store tv-stationer til at huske sundheden næste gang, partilederne skal svare for sig på direkte tv.

For som statsminister Lars Løkke Rasmussen bedyrede på sin tale på Folkemødet i 2018:

"Man siger jo, at sundhed ikke er alt. Men uden sundhed er alt intet."

Forrige artikel Hospitalsdirektør og sygeplejersker: Vi risikerer at miste de erfarne sygeplejersker Hospitalsdirektør og sygeplejersker: Vi risikerer at miste de erfarne sygeplejersker Næste artikel Dansk Psykiatrisk Selskab: Fokus på patientrettigheder kan blive katastrofalt Dansk Psykiatrisk Selskab: Fokus på patientrettigheder kan blive katastrofalt