Debat

Læger og patientforeninger: Erfaringer fra kræftpakkerne kan mindske overdødelighed i psykiatrien

Mennesker med alvorlige psykiske sygdomme lever op til 20 år kortere end gennemsnittet. Også efter valget skal det være et af de vigtigste politiske indsatsområder, skriver Jane Alrø Sørensen, Mia Kristina Hansen, Camilla Rathcke og Jesper Fisker.

Vi skal have overdødeligheden ned hos en gruppe patienter, som sundhedsvæsenet har haft svært ved at rumme og give et kvalificeret behandlingstilbud, skriver Jane Alrø Sørensen, Mia Kristina Hansen, Camilla Rathcke og Jesper Fisker. Arkivfoto.
Vi skal have overdødeligheden ned hos en gruppe patienter, som sundhedsvæsenet har haft svært ved at rumme og give et kvalificeret behandlingstilbud, skriver Jane Alrø Sørensen, Mia Kristina Hansen, Camilla Rathcke og Jesper Fisker. Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Mia Kristina Hansen
Camilla Noelle Rathcke
Jesper Fisker
Jane Alrø Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange mennesker med alvorlig psykisk lidelse har en kaotisk tilværelse med hjemløshed, misbrug og svære fysiske sygdomme.

Konsekvensen er, at de mest syge lever op til 20 år kortere end gennemsnittet. De er i årevis ikke blevet prioriteret, og jo mere psykiatrien bliver presset af det stigende antal patienter, jo mindre og ringere hjælp får de.

Med den nye psykiatriplan, som et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget, er der heldigvis udsigt til bedre hjælp til de mest syge. Men der er brug for meget mere.

Alvorlige psykiske lidelser øger risiko for flere sygdomme

En af hovedårsagerne til den kortere levetid er, at mennesker med alvorlig psykisk lidelse har større risiko for at få livstruende sygdomme, der kan forebygges – eksempelvis kræft, diabetes eller hjertesygdomme. 

Sårbare borgere bør hjælpes og støttes, så de kan leve godt og længe. Men det kræver nytænkning, ressourcer og samarbejde på nye måder

Jane Alrø Sørensen, Mia Kristina Hansen, Camilla Rathcke og Jesper Fisker, hhv. generalsekretær, Bedre Psykiatri, formand, Sind, formand, Lægeforeningen og adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse

Alt for mange med psykisk lidelse får nedsat livskvaliteten og dør af disse sygdomme, fordi de ikke bliver opdaget i tide. En undersøgelse på københavnske bosteder viste for nogle år siden, at ni ud af ti beboere led af uopdagede fysiske sygdomme.

Det går ikke. Sårbare borgere som beboerne på storbyens bosteder bør hjælpes og støttes, så de kan leve godt og længe. Men det kræver nytænkning, ressourcer og samarbejde på nye måder.

Lav nationale udrednings- og behandlingsforløb

En af de helt store udfordringer er at skabe bedre integration af udrednings- og behandlingsforløb på tværs af psykiatriske og somatiske afdelinger.

Det er også nødvendigt, at der i de sociale indsatser på botilbud og i bostøtten kommer systematisk opmærksomhed på somatiske sygdomme.

Tillbage i nullerne var det erkendelsen af, at tid var en væsentlig faktor, der satte skub i udviklingen af kræftpakkeforløb. Den tid, der går fra de første symptomer viser sig, til behandlingen sættes i gang. Den tid er afgørende for kræftpatienternes overlevelse.

Kræftpakkeforløbene var med til at reducere ventetiden, de strømlinede udrednings- og behandlingsforløb og resulterede i, at langt flere i dag overlever kræft. Men mennesker med svære psykiske lidelser har slet ikke høstet fordelene af kræftpakkerne.

Derfor bliver en af de vigtige indsatser i psykiatriplanen at få den faglige evidens og den kliniske praksis beskrevet, så der nationalt kan udrulles fagligt begrundede udrednings- og behandlingsforløb.

Ingen må falde ned i sprækkerne mellem psykiatrien og somatikken

Jane Alrø Sørensen, Mia Kristina Hansen, Camilla Rathcke og Jesper Fisker, hhv. generalsekretær, Bedre Psykiatri, formand, Sind, formand, Lægeforeningen og adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse

I disse forløb skal der være fokus på, at psykisk syge mennesker ofte har flere samtidige sygdomme ud over deres psykiske lidelse, og at forløbene opleves som mere tilgængelige og mere tilpassede til deres situation.

Derved bliver vi forhåbentlig bedre i stand til at få overdødeligheden ned hos en gruppe patienter, som sundhedsvæsenet har haft svært ved at rumme og give et kvalificeret behandlingstilbud.  

Fortsæt psykiatriarbejdet efter valget

Hvad enten vi repræsenterer patienter med psykiske lidelser eller kræft, er vi som organisationer for patienter, pårørende og læger enige om, at ingen må falde ned i sprækkerne mellem psykiatrien og somatikken. 

Derfor arbejder vi sammen for, at der i denne og kommende psykiatriplaner bliver etableret håndfaste mål for psykiatrien, udviklet fagligt begrundede forløb på tværs af sektorer, og at der investeres massivt i kvalitetsarbejde og forskning.

Vi tror på, at den samme lyst til samarbejde findes i sundhedsvæsenet. Og vi håber, at der politisk forsat vil være opbakning og vilje til at prioritere psykiatriområdet, når det nye Folketing træder sammen efter valget 1. november 2022.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Fisker

Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987), ph.d. i offentlig forvaltning (Københavns Uni.)

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Mia Kristina Hansen

Formand, Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed
Pædagog