Lægerne: Sundhedsvæsenet har ikke ressourcer til at behandle flere borgere

Af Andreas Rudkjøbing
formand for Lægeforeningen
Lige nu er der stilhed før stormen, men inden længe går det løs med forhandlingerne om regionernes og kommunernes økonomi og om finansloven. Sikkert og vist er det, at der for sundhedsvæsenets vedkommende er nok at tage fat på for finansminister Nicolai Wammen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
I det politiske forståelsespapir, der ligger til grund for S-regeringen, står der, at der skal etableres en bund under velfærden. Der står også, at en ny regering blandt andet i finansloven vil anvise, hvordan der kan ske yderligere løft af velfærden.
Det er glædeligt, for de midler, der i dag er sat af til sundhedsvæsenet, står nemlig slet ikke mål med behovet. Det har de faktisk ikke gjort siden finanskrisen på trods af tilgangen af flere patienter og udgifterne til nye, effektive og til tider dyre behandlinger.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Flere ældre patienter på vej
Realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi på omtrent én procent er ikke nok til at følge med både det såkaldte demografiske træk (flere ældre, som får behov for flere behandlinger og mere pleje) og udgifter til nyudviklede, kostbare behandlinger. Med andre ord har sundhedsvæsenet været underfinansieret i det meste af dette årti.
Desuden kommer der flere ældre år for år frem til 2050 og dermed også flere patienter. Alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Vi skal glæde os over, at befolkningen lever længere, men vores sundhedsvæsen har desværre ikke de nødvendige ressourcer til at behandle de mange flere borgere med behov for hjælp.
Vi skal glæde os over, at befolkningen lever længere, men vores sundhedsvæsen har desværre ikke de nødvendige ressourcer til at behandle de mange flere borgere med behov for hjælp.
Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen
Læg hertil, at psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, at medicinske afdelinger landet over kæmper med overbelægning, og at der mange steder i sundhedsvæsenet mangler speciallæger, sygeplejersker og sosu'er.
Behov for langsigtet løft
Derfor, kære finansminister og kære sundhedsminister, er der behov for et langsigtet løft. Lægeforeningen anbefaler et løft af sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent ekstra om året til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025.
Det er – sammen med mere prioritering – faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Det håber jeg, I vil have med i baghovedet, når I skal forhandle om sundhedsvæsenets økonomi på den anden side af sommerferien.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor

























