Debat

Lif til Danske Patienter: Innovation koster dyrt og er alle pengene værd

DEBAT: Danske Patienter maler et sort-hvidt billede af den industri, der arbejder for nye og banebrydende behandlinger. Lad os gøre op med de endeløse diskussioner af lægemidlers værdi, skriver Henrik Vestergaard. 

Vi skal finde en ny måde at måle værdien af lægemidler, så vi ikke skal blive ved med at diskutere prisen, skriver Henrik Vestergaard.
Vi skal finde en ny måde at måle værdien af lægemidler, så vi ikke skal blive ved med at diskutere prisen, skriver Henrik Vestergaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Vestergaard
Viceadministrerende direktør, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Det kommer temmelig meget bag på mig, når Danske Patienter i Altinget tegner et temmelig sort-hvidt billede af det arbejde, der fra mange sider gøres for at sikre patienterne mulighed for at blive behandlet med ny og banebrydende medicin i det danske sygehusvæsen.

Det sker med en retorik, som virker skæv i forhold til udvikling af innovative, nye lægemidler, ikke mindst i den aktuelle corona­situation, hvor vi om noget får syn for sagen, når det gælder værdien af lægemidler. Men før jeg kommer til det, vil jeg kommentere på et par af de forhold, hvor vi ikke deler opfattelse: 

For ja! Naturligvis skal Medicinrådet stå til ansvar for dets beslutninger. Over for patienter, over for pårørende og over for de politikere, som har givet Medicinrådet mandat til at træffe beslutninger om, hvilke lægemidler patienter skal have adgang til.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er ikke en nem position, og Medicinrådet skal være deres ansvar bevidst. Rådets arbejde og afgørelser er simpelthen for vigtige til, at det i alle tilfælde kan foregå i stilhed eller stå uimodsagt. Hvordan Medicinrådet kommunikerer, vil vi ikke blande os i. Derimod er der grund til at stille spørgsmål til det sort-hvide maleri, der her males af Danske Patienter.

Det er en utopi, at innovation ikke må koste
Der er mange i og omkring sundhedsvæsenet, der deler ambitionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor alle har let og lige adgang til den bedste behandling.

Corona har også vist os, at innovation er prisen værd. At det kan betale sig at investere i sundhed fremfor at lade stå til og lade sundhedsudfordringerne vokse sig over hovedet.

Henrik Vestergaard
Viceadministrerende direktør, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Men drømmen, om at det skal ske, uden at det må koste noget, er netop en drøm. Men at der slet ikke er fokus på prisen som en vigtig parameter i debatten om Medicinrådet, kan vi ikke genkende. Faktisk er der alt for ofte en alt for simpel vurdering af ”pris” og omkostninger i spil.

For eksempel vurderinger, hvor man ikke tager hensyn til lægemidler til meget små patientgrupper og sjældne sygdomme, som ofte kendetegnes ved høj grad af alvorlighed, hvor der ofte ikke findes en eksisterende behandling, og hvor det er svært at skabe et stort evidensgrundlag på grund af det lille patientantal.

I sådanne tilfælde bør Medicinrådet i langt højere grad gøre brug af alternative aftaler, hvor der alene betales for de behandlinger, hvor der også er en effekt. For der kan være usikkerhed om effekt og om omkostninger; men i stedet for at afvise nye behandlinger alene på grund af pris bør der sikres adgang for de patienter, som vil have værdi af behandling. 

Læs også

Om noget, så har coronakrisen vist os, at vores samfund er sårbart. På få måneder har vi fået en new normal, som har ændret vores hverdag og det, som vi hidtil har taget for givet.    

Men krisen har også vist, at vi hurtigt kan skabe nye løsninger og finde nye veje. At det kan gå hurtigt og effektivt i samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Med uset hastighed og effektivitet er der udviklet nye behandlinger og vacciner, som – med lidt held – kan tages i brug allerede fra nytår. 

Det har kostet enorme investeringer for både virksomheder og regeringer verden over, som har arbejdet tæt sammen om at få det til at ske. Mere end 200 vaccinekandidater er lige nu under udvikling, men sandheden er også, at kun en brøkdel af dem vil ende med at komme på markedet.

Sådan er lægemiddelforskning også. Men corona har også vist os, at innovation er prisen værd. At det kan betale sig at investere i sundhed fremfor at lade stå til og lade sundhedsudfordringerne vokse sig over hovedet.

I stedet for at grave grøfter, så må vi alle bruge kræfterne på at udvikle de positive erfaringer fra covid-19-samarbejdet til at skabe nye prismodeller, der kan gøre op med de endeløse diskussioner af lægemidlers værdi, hvor man kun betaler for det, der virker, og hvor betalingen afspejler effekten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Vestergaard

Viceadm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen
MSc, økonomi (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00