LVS: Ny teknologi skal finde patienter med størst behov fremfor at sygeliggøre alle

DEBAT: Mange screeninger laves for at finde og forebygge sygdom tidligt. Samfundet bruger store ressourcer, mens mange får falsk-positive svar med risiko for sygdomsangst, mener LVS.

Af Stig Egil Bojesen og Henrik Ullum
Professor, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital, og formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Weekendavisen bragte i september en artikel med overskriften 'De sidste raske'.

Det refererede til, at et amerikansk studie, P100-studiet, havde indsamlet så mange informationer om patienterne, at ikke én gik fri for at være i en form for sygdomsrisiko.

Det spillede på den gamle lægevits om, at en rask person er et menneske, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt grundigt.

Derved har vi fået startet en falsk myte om, at udviklingen af fremtidens såkaldte præcisionsmedicin eller datadrevet behandling vil sygeliggøre store dele af befolkningen og føre til massiv overbehandling.

En myte, der allerede dyrkes af modstanderne af de store screeningprogrammer. En falsk myte, fordi datadrevet behandling netop skal hjælpe til at finde de store grupper af raske, der ikke behøver behandling, så vi kan koncentrere os om de syge eller dem med høj sygdomsrisiko.

Samfundet bruger store ressourcer
For øjeblikket tager eksempelvis op mod en halv million danskere statiner mod hjerte-kar-problemer, og vi mener, at kun omkring hver tiende for alvor har nytte af det.

Det ville være en stort fremskridt, hvis vi kunne identificere de ni ud af ti, der kunne lade pillerne stå på hylden. Samtidig ville det stadig være et stort fremskridt for patienterne og for samfundet, hvis vi mere præcist kunne måle risikoen for, at mennesker udvikler bestemte sygdomme, så vi kan forebygge og behandle i tide uden at sygeliggøre hele befolkningen.  

Screening foregår i dag typisk efter en "one size fits all"-model, hvor alle uanset livsstil, familiehistorik og genetisk disposition gennemgår de samme screeningsprocedurer.

Ulempen er, at der skal laves mange screeninger for reelt at finde og forebygge sygdomme tidligt. Det betyder, at samfundet bruger store ressourcer, og at mange mennesker får falsk-positive svar med risiko for sygdomsangst.

Alle kvinder mellem 50 og 69 får hvert andet år tilbudt mammografi, men kun hver ottende udvikler brystkræft. Det ville da være en gave, hvis ny teknologi kunne frikende de ufatteligt mange kvinder, som ikke er i risikozonen.

Mere effektivt med præcisionsscreening
Hvis man relativt simpelt kunne måle hvert enkelt individs risiko, ville det helt ændre vores håndtering af mange af de store folkesygdomme.

Grundprincippet er altså, at man først foretager en risikovurdering ved hjælp af genetik og andre data og derefter tilpasser screeningen for bestemte sygdomme til præcis den risiko, som hver enkelt har.

Dem med meget lav risiko behøver ikke flere undersøgelser, mens mellemgruppen får tilbudt et standardprogram. Højrisikogruppen kan få tilbudt risikoreducerende behandling og intensiv overvågning med hyppige undersøgelser.

Vi tror, at denne form for præcisionsscreening kan gøre eksisterende screeningsprogrammer mere effektive og muliggøre programmer, der hidtil er blevet afvist. Vi kan gøre det billigere med færre ulemper som for eksempel falsk-positive svar.

Afsæt ressourcer til at teste virkning
Men det kræver evidens, og den er vi i Danmark klædt ualmindeligt godt på til at skaffe. Vi har allerede store screeningsprogrammer, som har bred opbakning i befolkningen, og vi har sundhedsregistre, der er blandt verdens bedste.

Derfor er det oplagt, at vi afsætter ressourcer til at teste virkningen af præcisionsmedicin for effektiviteten af screeninger, næste gang der igangsættes nye nationale screeningsprogrammer.

Der er store perspektiver i at koncentrere sundhedsvæsenets ressourcer om de reelt syge og sygdomstruede og lade de raske, der er den store majoritet af befolkningen, være i fred.

Det kræver store undersøgelser at teste præcis screening, men i Danmark vil vi kunne producere den nødvendige evidens af meget høj kvalitet til en brøkdel af det, som det ville koste i andre lande.

Vi håber derfor, at sundhedsvæsen, politikere og fonde vil være opmærksomme på de oplagte potentialer i personlig forebyggelse, når de fremover tager stilling til, hvad de knappe ressourcer skal gå til.

Danmark har potentiale til en førerposition på dette område.

Forrige artikel Psykiatrifonden: Sindslidende patienter reduceres til enheder i et regneark Psykiatrifonden: Sindslidende patienter reduceres til enheder i et regneark Næste artikel Radiografer: Lad os være en del af løsningen på sygeplejerskemanglen Radiografer: Lad os være en del af løsningen på sygeplejerskemanglen
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave i industribetalte medicinmænds dataforsøgsstalde..

    Endnu et lobbyistindlæg...

    ... med det slet skjulte formål at undergrave vores ret til privatliv.

    "En myte, der allerede dyrkes af modstanderne af de store screeningprogrammer. En falsk myte, fordi datadrevet behandling netop skal hjælpe til at finde de store grupper af raske, der ikke behøver behandling, så vi kan koncentrere os om de syge eller dem med høj sygdomsrisiko."

    Hvilken evidens har skribenter for, at det er en myte? Man fremfører nogle smukke tanker om - for ikke at sige en myte - om, at det kan lade sig gøre at indkredse de raske i stedet for de syge - men det er rene programerklæringer, der er ingen evidens for, at det ikke vil gå lige modsat.

    Man lobbyerer for, at "Det må vi forske i" - men man overser helt, at der er meget, der tyder på, at det vil gå lige modsat - at man faktisk ikke kan finde dem, som vil vedblive at være raske, fordi vi sikkert alle ahr vore svage puntker, som KAN udvikle sig til sygdom - men ikke nødvendigvis gør det. og i baggrunden finansieres denne forskning oftest af store erhvervsdrivende fonde, som skalkeskjul for medicinalindustrien. Lundbeck-fonden. Novo Nordisk- fonden. Osv.

    Vi kan ikke diskutere disse ting uden at se det i det større overvågningsperspektiv. der er ikke noget så privat og identificerbart som dna og genomer. Det er jo derfor, politiet så gerne vil bruge dna-beviser. Og når først dna- og genom-profilerne ligger der, så er næste skridt - det ser vi jo netop klart og tydeligt i disse dage, at grænserne skrider - at data kan bruges til meget andet - herunder politiarbejde og profilering af befolkningsgrupper. Næste skridt bliver raceforskning.

    Det er et uhyre farligt skråplan, man bevæger sig ud på - uden nogen form for sandsynlighed for, at de fromme ønsker om blot at hjælpe de få uden at ramme de mange faktisk kan opfyldes.

    Uanset hvad: Retten til et privatliv er en menneskeret. Det er ikke en ret, der skal forhandles med forskere og deres bagmænd i medicinalindustrien.

    Friheden er en salami - argumenter som de i indlægget fremførte benytter sig af salamimetoden for at undergrave retten til privatliv. En salami har en ende...

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Digital frihedskæmper til forsvar for menneskeretten til privatliv

    Landets egentlige magthavere...

    ...som har store interesser i personlig/præcisionsmedicin:
    https://www.berlingske.dk/virksomheder/her-er-landets-vildeste-pengemaskine-tjener-dobbelt-saa-meget-som

    https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2018/januar/Forskningsbiobank-faar-del-i-millioner.aspx

    Som med så meget andet er et godt råd: Follow the Money.