Debat

Medicinalkoncern: Sådan bør regeringen indrette nyt life science-råd

Når regeringen inden længe præsenterer sin life science-strategi, bør der også nedsættes et permanent råd med repræsentanter fra hele life science-industrien i Danmark. Life science-rådet bør være permanent og rumme hele værdikæden, skriver Richard Wright. 

Rådet bør være en garant for, at life science-industriens udfordringer, barrierer og forslag til løsninger smidigt kan adresseres til beslutningstagere og myndigheder, skriver Richard Wright.
Rådet bør være en garant for, at life science-industriens udfordringer, barrierer og forslag til løsninger smidigt kan adresseres til beslutningstagere og myndigheder, skriver Richard Wright.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når Covid-19 krisen forhåbentligt snart letter, skal life science-industrien være med til at sikre, at der igen kommer sorte tal dansk økonomis bundlinje.

Regeringen vil derfor snart præsentere en ambitiøs life science-plan, ligesom den har planer om et life science-råd.

Det fortalte erhvervsminister Simon Kollerup for nylig på Lægemiddelindustriforeningens årlige life science-dag. 

Jeg deler regeringens ambitioner for life science-industrien i Danmark. Jeg ser også med spænding frem til regeringens ambitiøse udspil til en life science-plan. Og jeg hilser især regeringens plan om et life science-råd velkommen.  

Med et life science-råd får regeringen, myndigheder og andre aktører mulighed for at have en tæt dialog med life science industrien. Sammen kan vi skabe en bedre forståelse for hinandens udfordringer og muligheder. Det kan gøre kommandovejene kortere og beslutningerne hurtigere - og sikre dansk life science industri de bedst mulige rammevilkår.

For at give life science-rådet bredde og tyngde vil jeg samtidig give følgende indspil til, hvordan rådet kan omsættes i praksis. 

Omfavn hele værdikæden 
Life science-rådet bør være bredt sammensat og rumme hele værdikæden. Regeringen bør sikre sig, at alle væsentlige led i kæden er repræsenteret. Fra den tidligere grundforskning på universiteterne, over forskning og udvikling og klinisk forskning til produktion, kommercialisering og eksport. 

Et permanent life science-råd kan blive den løftestang, der sikrer, at regeringens ambition omsættes i praksis. 

Richard Wright
Administrerende direktør, Roche

Regeringen bør videre holde sig for øje, at medico- og medicinalbranchen såvel som tilknyttede brancher er repræsenteret i et life science-råd. De danske life science-virksomheder vil helt naturligt have en plads i rådet.

Det bør samtidig sikres, at udenlandske virksomheder, der yder betydelige bidrag til og investeringer i Danmark, også inviteres med til bordet for at tilvejebringe internationale perspektiver og erfaringer. 

Gør rådet permanent 
Life science rådets første opgave bør være at bistå med udrulning og implementering af regeringens life science-plan. Men det bør ikke være den eneste opgave. Tværtimod bør regeringen sikre, at life science-rådet får en permanent status.

Rådet bør således være en garant for, at life science-industriens udfordringer, barrierer og forslag til løsninger smidigt kan adresseres til beslutningstagere og myndigheder, så der hurtigt kan igangsættes holdbare løsninger.

Regeringen har en ambition om, at Danmark skal være en internationalt førende life science-nation. For at lykkes med det, skal vi sammen sikre de bedst mulige rammevilkår for life science-industrien i Danmark. Et permanent life science råd kan blive den løftestang, der sikrer, at regeringens ambition omsættes i praksis. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00