Medicinalvirksomhed: Patienter skal ikke gå forgæves efter medicin

Af Julie Enevold Brooker
Administrerende direktør, Janssen

Covid-19 pandemien har tvunget os alle til at tænke nyt og arbejde sammen på nye måder. Noget af det, jeg tager med mig, er, hvordan vi lykkedes med at sikre nødvendig medicin til danske patienter med vidt forskellige sygdomme som kræft, skizofreni og psoriasis gennem et ekstraordinært tæt samarbejde mellem myndighederne, Amgros, apotekere, sundhedspersoner og os i lægemiddelvirksomhederne.

Lad os bruge de erfaringer til at sikre, at patienterne også fremover kan være sikre på at få deres medicin, både på hospitaler og på apoteker.

Fortsæt tæt samarbejde
Helt konkret skal vi fortsætte det tætte samarbejde, vi havde under nedlukningen blot i mindre skala.

Vi var i næsten daglig kontakt med Amgros, som sikrer forsyningen af lægemidler til de danske sygehuse og med Nomeco, som er bindeleddet til de danske apoteker.

De var fra deres side i kontakt med sygehuse og apoteker, som igen samarbejdede tæt med læger og andre sundhedspersoner. En kædereaktion, der virkede som den skulle. Det hele lykkedes – med online samarbejde. 

Det giver mening, at vi bruger samfundets penge bedst muligt og ikke har unødigt høje priser. Men lad mig ligesom flere patientforeninger opfordre politikerne og Lægemiddelstyrelsen til, at systemet bliver kigget grundigt igennem.

Julie Enevold Brooker
Administrerende direktør, Janssen

Vi kender ikke andres forsyningsproblemer
I Janssen leverer vi primært medicin til hospitalerne. Folketinget vedtog under nedlukningen en bekendtgørelse om, at der skulle være tre måneders lager af forskellige væsentlige lægemidler til hospitalerne.

Vi arbejdede derfor hver dag med at tjekke vores lagre og vores forsyningskæde af medicin op imod forventningerne til os. Den store udfordring var, at det ikke lykkedes at lave en central oversigt fra sundhedsmyndighedernes side over, hvilke producenter og parallelimportører, der havde problemer med at skaffe lægemidler, fordi nogle lande lukkede deres grænser for eksport – også af medicin.

Det betød, at når en leverandør pludselig ikke kunne levere, fik vi andre besked meget sent, hvilket gjorde det svært at hjælpe fra den ene dag til den anden. Det er vores ønske, at den Nationale Task Force, som Amgros, hospitalerne og sygehusapotekerne etablerede allerede i efteråret sidste år, kan arbejde endnu mere med dette.

Stil krav om leveringssikkerhed
Det er det samme problem, der før Covid-19 gav flere historier i medierne om patienter, der ikke kunne få deres nødvendige medicin på apoteket.

Ofte skyldes det den måde, vi i Danmark har indrettet vores system på ved at sende lægemidler i udbud hver 14. dag for at få den laveste pris.

Det giver mening, at vi bruger samfundets penge bedst muligt og ikke har unødigt høje priser. Men lad mig ligesom flere patientforeninger opfordre politikerne og Lægemiddelstyrelsen til, at systemet bliver kigget grundigt igennem, så vi er sikre på, at den parallelimportør eller det firma, der vinder udbuddet rent faktisk kan levere medicinen.

Her kan det være en idé med den fælles oversigt over forsyningssikkerheden, som sundhedsmyndighederne forsøgte at, så alle lægemiddelproducenter og parallelimportører giver og får besked, når et lægemiddel går i restordre.

På den måde kan vi andre træde til hurtigt og sikre, at der er medicin fra andre, hvis et firma ikke kan levere.