Medicoindustrien: Diagnostik skal være en hovedprioritet i næste regeringsgrundlag

National retning er nødvendig

I dag udvikles diagnostik i fragmenterede initiativer uden koordinering og politisk ejerskab. Konsekvensen er, at patienter risikerer længere ventetid, unødvendige undersøgelser og i værste fald forkert behandling.

Samtidig står sundhedsvæsenet over for massive udfordringer: Mangel på arbejdskraft, stigende aktivitet og øgede krav til kvalitet og lighed i behandlingen. Netop her kan bedre diagnostik være en del af løsningen.

Hvis Danmark vil have et mere robust og effektivt sundhedsvæsen, kræver det en samlet strategi for diagnostik. En sådan strategi bør efter vores opfattelse bygge på fem centrale prioriteringer:

Når samarbejdet lykkes, styrkes både kvaliteten i patientbehandlingen og robustheden i sundhedsvæsenet.

Mads Koch Hansen
Administrerende direktør, Medicoindustrien

En plan for diagnostik i almen praksis

Almen praksis er indgangen til sundhedsvæsenet for langt de fleste patienter, men de nuværende rammer understøtter ikke systematisk brug af moderne diagnostik. I dag begrænses anvendelsen blandt andet af honorarstrukturer, der ikke giver incitament til at vælge de mest præcise tests.

En plan for diagnostik i primærsektoren skal sikre bedre kvalitet, hurtigere udredning og mindre pres på hospitalerne.

Prioritér værdibaserede og arbejdskraftbesparende løsninger

Investeringer i diagnostik vurderes i dag alt for ofte ud fra deres indkøbspris frem for den samlede værdi, de skaber i patientforløbet. Moderne diagnostiske teknologier kan reducere fejlbehandlinger, forkorte patientforløb og frigøre arbejdskraft.

Derfor bør diagnostik i højere grad ses som en investering i kapacitet og kvalitet – ikke blot som en udgift på et hospitalsbudget.

Det kræver de rette værktøjer til at indkøbe mere helhedsorienteret, og her bliver det kommende arbejde i regi af Region Hovedstaden om at udvikle modellen for værdibaserede indkøb afgørende.

Styrk det offentligt-private samarbejde om diagnostik

Hospitaler spiller en vigtig rolle i udviklingen af nye diagnostiske løsninger, men uden systematisk samarbejde med industrien går sundhedsvæsenet glip af vigtig viden og teknologi.

Diskussionen må dog ikke reduceres til et spørgsmål om kun at vælge fra. Det handler i lige så høj grad om at vælge til og om at vælge anderledes.

Mads Koch Hansen
Administrerende direktør, Medicoindustrien

Et tættere og mere struktureret samarbejde mellem hospitaler, universiteter, myndigheder og virksomheder kan sikre, at nye løsninger udvikles og implementeres hurtigere til gavn for patienterne. Det kræver tydelige rammer og en mere systematisk tilgang.

Og misforstå os ikke, for offentligt-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe et sundhedsvæsen, der hurtigere kan tage ny viden og teknologi i brug til gavn for patienterne.

Det kræver tillid, transparens og fælles mål. Når samarbejdet lykkes, styrkes både kvaliteten i patientbehandlingen og robustheden i sundhedsvæsenet.

Etabler et uafhængigt Sundhedsøkonomisk Råd

Robusthedskommissionen satte med sit fokus på overdiagnosticering et vigtigt spørgsmål på dagsordenen: Hvordan sikrer vi, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes der, hvor de skaber mest værdi for patienterne?

Diskussionen må dog ikke reduceres til et spørgsmål om kun at vælge fra. Det handler i lige så høj grad om at vælge til og om at vælge anderledes.

Danmark bør derfor etablere et uafhængigt Sundhedsøkonomisk Råd, der kan levere helhedsorienterede analyser af, hvordan investeringer i diagnostik og teknologi påvirker både patientresultater og økonomi på tværs af sektorer.

Det kan flytte fokus fra kortsigtet styring til langsigtet sundhedsøkonomi – og skabe et bedre beslutningsgrundlag for kloge investeringer.

Udnyt privat kapacitet i prædiagnostikken

På flere områder – eksempelvis øjen- og høreområdet – vokser patientpresset hurtigere end specialistkapaciteten.

Lange ventetider på udredning er allerede en realitet mange steder, og udviklingen vil kun blive mere udtalt i de kommende år i takt med en aldrende befolkning og stigende behandlingsbehov.

Derfor er der behov for at tænke nyt i organiseringen af den tidlige diagnostik. Her kan privat kapacitet og nye teknologiske løsninger spille en langt større rolle i den prædiagnostiske fase.

I dag findes der nemlig allerede løsninger, hvor avanceret teknologi og kunstig intelligens kan hjælpe med at identificere patienter med tegn på sygdom tidligt i forløbet, mens raske patienter kan afklares hurtigt og uden unødvendige henvisninger til speciallæger. Men det kræver nye incitamentsstrukturer.

Opfordring fra WHO

WHO vedtog i 2023 den første globale resolution om diagnostik, der opfordrer alle medlemslande, herunder Danmark, til at udvikle nationale strategier for diagnostik som en integreret del af sundhedsplanerne.

WHO understregede i den sammenhæng, at omkring 70 procent af kliniske beslutninger afhænger af diagnostiske resultater, mens området typisk kun udgør tre til fem procent af sundhedsbudgetterne.

Det skal vi have gjort noget ved. Manglende diagnostisk kapacitet svækker robustheden i selv højtudviklede sundhedssystemer, som det blev tydeligt under COVID-19-pandemien.

Tiden er derfor moden på, at Danmark skal have en national strategi for diagnostik.