Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Kjær

Professor i idrætsmedicin får pris for forskning i skader og genoptræning

Michael Kjær modtager officielt prisen på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde 22. januar 2026.
Michael Kjær modtager officielt prisen på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde 22. januar 2026.Foto: Lægevidenskabelige Selskaber/Presse
22. januar 2026 kl. 15.45

Lægevidenskabelige Selskaber har udpeget professor og overlæge Michael Kjær til at modtage Marie og August Krogh Prisen 2026.

Det skriver Lægevidenskabelige Selskaber i en pressemeddelese.

Michael Kjær er klinisk professor i idrætsmedicin ved Københavns Universitet og leder og overlæge ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

Michael Kjærs forskning har blandt andet fokuseret på, hvordan kroppen tilpasser sig fysisk belastning, hvordan skader udvikler sig og heler, og hvordan målrettet rehabilitering kan genoprette funktion og forebygge langvarig funktionsnedsættelse.

Læs også

"I årtier har Michael Kjær været en førende skikkelse inden for sit kliniske felt, både i Danmark og internationalt. Hans arbejde har ændret lærebøger, sat nye standarder for behandling og været til gavn for en bred vifte af patienter, fra eliteatleter til ældre mennesker, der stræber efter en sund aldring. Han er et eksempel på den nysgerrighed, integritet og udholdenhed, der er afgørende for forskning," lyder det fra Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

Michael Kjær modtager officielt prisen på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde 22. januar 2026.

Marie og August Krogh Prisen blev oprettet i 1969 og uddeles hvert år til en dansk sundhedsforsker, hvis arbejde har ydet et fremragende bidrag til biomedicinsk videnskab. Prisen uddeles af Lægevidenskabelige Selskaber med et bidrag fra Novo Nordisk Fonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026