Lene Chortsen Isak
Mette Høck BostrupMiddelfart får ny chef på voksenserviceområdet
49-årige Lene Chortsen Isak er ny chef på voksenserviceområdet i Middelfart Kommune, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hun har en karriere inden for det specialiserede voksenområde og beskæftigelsesområde bag sig.
Senest har hun været med til at omorganisere socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hun var chef for Center for socialpsykiatri.
Netop den erfaring bliver relevant, når hun får ansvaret for et område, der på grund af stigende og mere komplekse opgaver står med økonomiske udfordringer, siger social- og sundhedsdirektør i Middelfart Kommune, Mette Bostrup.
"Med ansættelsen af Lene Chortsen Isak får vi en stærk profil, som skal være en del af den forandringsproces, der skal realisere fremtidens velfærd inden for den politisk afsatte ramme på det specialiserede voksenområde. Lene ønsker og magter at skabe de nødvendige faglige og økonomiske resultater," lyder det fra Mette Bostrup.
Lene Chortsen Isak er uddannet cand.oecon. og har en ph.d. i miljøøkonomi.





















