Milliardbesparelser i kommunerne skal betale for højere løn til offentligt ansatte

SVM-regeringen vil skaffe tre milliarder til at løfte lønnen for udvalgte offentligt ansatte ved at skære i administrationen i kommuner og regioner. KL advarer mod, at det kan blive nødvendigt at "skære dybt" velfærden, mens fagforbund frygter intern splittelse.

Oprindeligt ville Socialdemokratiet finde tre milliarder kroner i ekstra lønpose til udvalgte offentligt ansatte i det økonomiske råderum. Nu vil den nye SVM-regering hente alle pengene på besparelser i kommuner og regioner.
Oprindeligt ville Socialdemokratiet finde tre milliarder kroner i ekstra lønpose til udvalgte offentligt ansatte i det økonomiske råderum. Nu vil den nye SVM-regering hente alle pengene på besparelser i kommuner og regioner.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde

Den nære velfærd og borgerrettede service risikerer at betale prisen, når SMV-regeringen vil give en ekstraordinær lønforhøjelse til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Det frygter Kommunernes Landsforening (KL) og flere offentlige fagforbund oven på, at den nye regering onsdag præsenterede sit nye regeringsgrundlag.

Her fremgår det, at S-regeringens løfte om at give tre milliarder lønkroner til den offentlige sektor lever videre. Men at pengene nu skal findes gennem besparelser på administration i kommuner og regioner fremfor det økonomiske råderum, som Socialdemokratiet oprindeligt har lagt op til.









0:000:00