Debat

Nikotinbranchen til Kræftens Bekæmpelse: I forholder jer ikke til fakta

Kræftens Bekæmpelses kritik af nikotinbranchen er baseret på stråmandsargumenter. Faktummet er, at svenskerne ryger betydeligt mindre end danskerne, og det skal vi tage ved lære af, skriver Inger Schroll-Fleischer.

Hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist, og rygning har store konsekvenser for den enkelte, for familierne og for samfundet. De svenske tal for rygning og kræfttilfælde er så misundelsesværdige, at man bør tage ved lære af dem, skriver Inger Schroll-Fleischer.
Hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist, og rygning har store konsekvenser for den enkelte, for familierne og for samfundet. De svenske tal for rygning og kræfttilfælde er så misundelsesværdige, at man bør tage ved lære af dem, skriver Inger Schroll-Fleischer.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Inger Schroll-Fleischer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi kan alle glæde os over, at tørken i Danmark er ovre, for ellers var der en betydelig brandfare forbundet med alle de stråmænd, Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse præsenterer i sit seneste indlæg. 

Jeg mener egentlig, at sagen er alvorlig nok til at debattere uden motivforskning og stråmænd. Det er et faktum, at svenskerne ryger betydeligt mindre end danskerne, og at man har haft snus som røgfrit nikotinprodukt i årtier.  

Det er også et faktum i den seneste §RØG-undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at stigningen i forbruget blandt de unge er drevet af de ulovlige puff bars  engangs-e-cigaretter.  

Det er også blandt disse i forvejen ulovlige produkter, at man finder søde smage som skovbær, cola og lakrids, markedsføring direkte rettet mod børn via sociale medier og i det hele taget en totalt skruppelløs ageren fra et illegalt marked.

Fokus på fakta

Det marked skal lukkes med en langt bedre håndhævelse, fordi ingen børn og unge skal bruge et nikotinprodukt  i øvrigt uanset om det er lovligt for voksne eller ej. Nikotin er et afhængighedsskabende nydelsesprodukt, som det er en voksen beslutning at bruge.

Det er et faktum, at svenskerne ryger betydeligt mindre end danskerne, og at man har haft snus som røgfrit nikotinprodukt i årtier.  

Inger Schroll-Fleischer
Direktør, Nikotinbranchen

Yderligere regulering af den lovlige del af markedet vil alene være en hestesko til det illegale marked, der for alvor fik vind i sejlene, da smag udover mentol og tobak blev udfaset i 2022.  

De for voksne lovlige røgfrie nikotinprodukter er tilmed underlagt et markedsføringsforbud, og er i butikkerne gemt helt væk. Derfor vil forslaget om neutrale pakker desværre næppe have den store effekt heller – ligesom det i øvrigt heller ikke har hjulpet på forbruget af cigaretter.  

I stedet bør vi smide skyklapperne og interessere os for, hvad der rent faktisk virker: Kigge nysgerrigt over sundet, hvor man er snublende nær ved at nå WHO's målsætning om at blive helt røgfri og skelne mellem røgfri nikotinprodukter og cigaretter, der  som Mette Lolk Hanak er inde på jo ingen ligemand har, hvad angår skadesvirkninger.  

Jeg er hverken på vej i banken på Nikotinbranchens vegne eller i øvrigt flad af grin, som Mette Lolk Hanak skriver, for der er egentlig ikke noget at grine af.  

Hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist, og rygning har store konsekvenser for den enkelte, for familierne og for samfundet. De svenske tal for rygning og kræfttilfælde er så misundelsesværdige, at man bør tage ved lære af dem. Det er min opfordring.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Schroll-Fleischer

Direktør, Nikotinbranchen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2013)

Mette Lolk Hanak

Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
cand.comm.

0:000:00