Landechef i Novo Nordisk: Nye tilskudsregler risikerer at underminere årtiers fremskridt i diabetesbehandling

Siden 2018 har de praktiserende læger haft ansvaret for behandlingen af type 2-diabetes – med dokumenteret succes.
Blodsukkerkontrollen er blevet bedre, og de nyere lægemidler har gjort det muligt at forebygge skader på vitale organer som hjerte og nyrer langt mere effektivt.
Netop derfor er det bekymrende, at de nye tilskudsregler og implementeringen af disse har tvunget tusindvis af patienter væk fra den medicin, der hidtil har sikret dem god sygdomskontrol.
Bekymringerne blev allerede rejst under høringsprocessen af faglige selskaber og senest i et brev fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Diabetesforeningen til Danske Regioner. Her understreges det blandt andet:
Mange læger føler sig usikre på, hvilke lægemidler de må anvende og hvornår.
Mads W. Ø. Larsen
Landechef hos Novo Nordisk i Danmark og Island
“Vi er ikke i tvivl om, at mange diabetespatienter, der har brugt GLP-1-RA-præparater – og som har oplevet, at deres sygdom har været velreguleret og deres livskvalitet forbedret – nu er dysregulerede og lider af for højt blodsukker samt andre potentielt alvorlige følger. Det vil praktiserende læger over hele landet kunne bekræfte.”
Udsagnet underbygges af en rapport udarbejdet af Novo Nordisk Danmark, der viser, at blodsukkeret stiger markant, når patienter skiftes fra GLP-1, selv når de sættes i anden behandling, som foreskrevet af klausulen og de regionale basislister.
Det er svært at forstå, at myndighederne ikke systematisk monitorerer de konsekvenser, en så omfattende ændring i behandlingen af type 2-diabetes har haft og vil få for patienternes sundhed, men i stedet alene fokuserer på at følge forbruget.
Nye tal viser endvidere, at udgifterne til tilskudsmedicin er faldende, så hvorfor er der så fortsat så ensidigt fokus på besparelser frem for patienternes sygdomskontrol og livskvalitet?
Lægerne presses fra flere fronter
Midt i dette paradigmeskifte står de praktiserende læger og mærker pres fra flere fronter – fra patienternes bekymringer og myndighedernes kommunikation via medier og breve.
Det er vores opfattelse, at mange læger føler sig usikre på, hvilke lægemidler de må anvende og hvornår, hvilket øger kompleksiteten, ressourceforbruget og i sidste ende fører til klinisk inerti.
Et scenarie, som flere høringsparter fremførte og advarede imod under revurderingsprocessen.
Det er vores håb, at myndighederne nu vil bidrage til at fjerne denne usikkerhed og igen give lægerne den ro og frihed, de behøver for at træffe de rigtige beslutninger for deres patienter.
Kun hvis lægerne fortsat kan vælge den bedste behandling for den enkelte patient, som de har gjort siden 2018 og før revurderingen og implementeringen af denne, kan vi bevare de fremskridt, der er opnået i behandlingen af type 2-diabetes i Danmark.


















