Novo og Roche: Offentlig-private samarbejder kan fremtidssikre sundhedsvæsnet på fire områder

Danmark har et velfungerende sundhedsvæsen, som mange andre lande misunder os. Det kan vi alle være stolte af.

Imidlertid står vores sundhedsvæsen over for betydelige udfordringer i de kommende år som følge af, at der bliver flere ældre og flere får kroniske og livstruende sygdomme. Statsminister Mette Frederiksen har derfor annonceret, at regeringen vil præsentere et udspil til en reform af sundhedsområdet i 2021.

Den skal sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen som er tættere på patienterne - og som sikrer mere lighed i sundhed. Vi hilser regeringens planer om et udspil til en sundhedsreform velkommen.

Et sammenhængende sundhedsvæsen, der kan håndtere flere og mere behandlingskrævende patienter uden at kvaliteten sættes over styr, er en kompleks opgave. Skal det lykkes at geare vore sygehuse, almen praksis og de nære sundhedstilbud til denne opgave, vil det – set med vores øjne – være nødvendigt at forene kræfterne på tværs af det offentlige sundhedsvæsen og life science-industrien.

Sammen kan vi ikke alene skabe bedre rammer for behandling af patienter, men også bidrage til at forebygge potentielle sygdomme og lidelser.

Covid-19-krisen har til fulde vist, at offentlige-private partnerskaber kan skabe smidige sundheds- og behandlingsløsninger hurtigt og effektivt. De erfaringer kan vi med fordel bygge videre på. Lad os nævne et par åbenlyse eksempler.

Forebyggelse og tidlig opsporing tættere på hjemmet
Under Corona-pandemien har vi set vigtigheden af at opspore og diagnosticere sygdom effektivt. Den læring kan vi med fordel overføre til andre sygdomsområder.

Sammen kan vi ikke alene skabe bedre rammer for behandling af patienter, men også bidrage til at forebygge potentielle sygdomme og lidelser

Kasper Bødker Mejlvang, Tim Himes og Richard Wright
Direktør i Novo Nordisk Danmark, direktør i Roche Diagnostics og direktør i Roche

For jo tidligere sygdommen opdages og den rette diagnose stilles, des hurtigere kan behandlingen sættes i gang. I kombination med systematisk forebyggelse af sygdomme gennem screening og andre indsatser vil det ikke kun komme patienten til gavn. Det kan også bidrage til et mere smidigt sundhedsvæsen. Imidlertid udnyttes dette potentiale ikke fuldt ud i dag.

Sundhedsreformen bør derfor etablere stærke offentlig-private partnerskaber, der sikrer, at indkøb, drift og klinisk anvendelse af diagnostisk udstyr tænkes ind i hele patientforløbet, herunder også screening og forebyggelse, og således bidrage til et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Partnerskaberne kan desuden sikre et tættere og mere koordineret samarbejde mellem alment praktiserende læger, andre speciallæger og sygehusene. Konkret ved at undersøgelser og tests, der i dag foregår på sygehusene, i stedet udføres hos patientens egen læge eller i specialiserede sundhedshuse. 

Samtidig skal det sikres, at data om undersøgelser, diagnostik og behandling kan tilgås enkelt og smidigt uden at kompromittere fortroligheden. På den måde kommer sundhedsvæsnet tættere på borgerne, som lettere kan blive udredt, mens der frigives ressourcer på sygehusene.

Styrk indsatsen overfor kroniske lidelser
Skal vi have succes med at fremtidssikre vores sundhedsvæsen, er det også helt afgørende, at vi kan håndtere det voksende antal patienter med kroniske sygdomme.

Allerede i dag lever mindst 1,2 millioner danskere med en kronisk lidelse som diabetes, gigt og KOL. I takt med at befolkningen bliver ældre, forventes flere at få én eller flere kroniske sygdomme. Det fører til tab af gode leveår, forringet livskvalitet og lægger beslag på mange ressourcer i sundhedsvæsnet. Der er derfor behov for en skærpet indsats på flere fronter.

Her kan offentlig-private partnerskaber også være med til at fremme udvikling af innovative sundheds- og behandlingsløsninger. Konkret ved at man målrettet sikrer, at mennesker med kroniske sygdomme lærer at leve med deres sygdom, og at de gennem medicinsk behandling og rehabilitering opnår en bedre sygdomskontrol. Det kan samtidig hjælpe dem til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og leve et aktivt liv.

Partnerskaberne kan tilsvarende gøre en væsentlig forskel ved forebyggelse af kroniske lidelser, som diabetes, gigt og hjerte-kar-sygdomme, der ofte er afledt af svær overvægt. Det kan ske ved at udvikle initiativer på skoler, arbejdspladser, i boligområder og andre steder i det offentlige rum, der sikrer, at det sunde valg også bliver det lette valg.

Skab partnerskaber om personlig medicin
I de kommende år forventes personlig medicin at få en central rolle i behandlingen af livstruende sygdomme som kræft og demens. Med kortlægningen af sygdommenes biologi og genetik, kombineret med brug af sundhedsdata og kunstig intelligens, banes vejen for bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne, sundhedsvæsenet og samfundet.

For at sikre patienterne det fulde udbytte af de behandlingsmæssige fremskridt inden for dette felt, skal vi indgå forpligtende partnerskaber, hvor det offentlige sundhedsvæsen og life science industrien sammen styrker fokus på forskning, udvikling og implementering af personlig medicin.

Gennem partnerskaber kan der udvikles og afprøves nye metoder, der kan motivere flere til at træffe sunde valg

Kasper Bødker Mejlvang, Tim Himes og Richard Wright
Direktør i Novo Nordisk Danmark, direktør i Roche Diagnostics og direktør i Roche

Det kan sikre, at patienter tilbydes omfattende analyse af deres personlige genetiske profil og en målrettet behandling, når det er relevant og muligt. Og det kan i øvrigt også være med til at sikre, at Danmark bliver en førende nation inden for personlig medicin.

Sæt ind overfor social ulighed i sundhed
Selvom vi har lige adgang til sundhedsvæsenet i Danmark, er det desværre velkendt, at der er en social ulighed i sundhed. Det skyldes blandt andet vores forskellige livsstil, men også forskelle i brugen af sundhedstilbud og et ulige udbytte af behandlingen spiller ind. Der er derfor brug for at gå nye veje for at sikre en sammenhængende indsats overfor sårbare borgere og patienter.

Gennem partnerskaber kan der udvikles og afprøves nye metoder, der kan motivere flere til at træffe sunde valg, selv forebygge sygdomme og lidelser, samt sikre at de får den nødvendige støtte og rehabilitering efter endt behandling.

Sundhedsvæsenet har allerede en betydelig viden om og erfaring med sådanne indsatser. Også om de indsatser, der ikke virker. Men skal der tænkes nyt og kreativt, kan partnerskaber med fordel danne rammen for en metodeudvikling og -afprøvning og sætte en ny retning for indsatsen mod social ulighed i sundhed.

Med tanke på de betydelige udfordringer det danske sundhedsvæsen står overfor, er offentlig-private partnerskaber en oplagt mulighed at afsøge for at finde nye veje. De kan ikke alene sikre grundlaget for, at vores sundhedsvæsen kommer helskindet gennem de massive udfordringer. De kan også danne grundlaget for et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Med sit udspil til sundhedsreformen bør regeringen derfor sikre, at offentlig-private partnerskaber medtænkes i fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen. Vi er klar til at betræde nye veje.