Roche: Diagnostikken skal udvikles og systematiseres i ny sundhedsreform

Hver dag får hundredtusinder af danskere svar på, om de er testet positive eller negative for covid-19.

En situation, der er blevet hverdag for os alle, og som samtidig har betydet, at begrebet diagnostik er rykket ind i danskernes bevidsthed.

Det har også medført, at diagnostikken er kommet på den politiske dagsorden i et hidtil uset omfang, og dét er et fokus, der er al mulig grund til at fastholde. Ikke for diagnostikkens skyld, men for samfundets.

Diagnostikken kan nemlig bidrage til løsningen på mange af de store udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for både nu og i fremtiden.  

Diagnostikken bør fremadrettet få en central rolle, når vi blandt andet skal sikre bedre sammenhæng, lige adgang til sundhedsydelser og endnu mere sundhed for pengene.

Og det er blot en del af de udfordringer, der skal løses i et fremtidigt bæredygtigt sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i værdi for borgere og patienter, og som er gearet til et stigende antal ældre og mennesker med kroniske sygdomme. 

Mere systematik i diagnostikken
Men der er brug for en mere systematisk tilgang til diagnostikken.

I dag er det fortsat tilfældet, at nye diagnostiske muligheder ikke bliver taget i brug systematisk og hurtigt nok. Det bør struktureres bedre, og der er derfor behov for, at vi får nogle nationale standarder for kvalitet, ibrugtagning og evaluering på området.   

Anvendelsen af nye teknologiske muligheder er allerede i gang, eksempelvis på hjerteområdet, hvor blodpropper i dag kan diagnosticeres i ambulancen

Jens Peter Bjerg
Governmental affairs partner, Roche Diagnostics

Vi ved samtidig, at flere sundhedsopgaver fremadrettet vil blive udført mere decentralt. Som en vigtig del af udviklingen af et mere borgernært og sammenhængende sundhedsvæsen vil også diagnostikken på mange områder rykke tættere på borgere og patienter.

Det vil ikke blot ske i form af nye tekniske muligheder for, at man for eksempel kan lave en selvtest eller monitorere sit sygdomsforløb hjemmefra.

Det vil også kunne ses gennem flere screeningsprogrammer, et øget antal digitale konsultationer og onlinemøder mellem sundhedspersonale og patienter – på områder, hvor det giver mening og fører til en mere effektiv behandling.

Anvendelsen af nye teknologiske muligheder er allerede i gang, eksempelvis på hjerteområdet, hvor blodpropper i dag kan diagnosticeres i ambulancen.

Det sparer patienten for værdifulde minutter, der kan være forskellen på liv eller død. Sådanne muligheder bliver der kun flere af i de kommende år, og antallet af sygdomme, der vil kunne diagnosticeres bedre og hurtigere, vil også stige markant.

Prøvesvar skal komme hurtigere
Samtidig bliver der behov for stærke centrale diagnostiske enheder, der kan sikre hurtige prøvesvar og som desuden kan være et effektivt beredskab i tilfælde af kommende epidemier/pandemier.

Spørger man de sundhedsfaglige eksperter og beslutningstagere på sundhedsområdet, står det klart, at der er en voksende bevidsthed om, at bedre anvendelse og udnyttelse af diagnostik kan løfte kvaliteten i behandlingen, samtidig med at det kan effektivisere både patientforløb og sundhedsvæsen.

Det viser rapporten 'Diagnostikkens udvikling: Retning og prioritering i sundhedsvæsenet,' som vi i Roche Diagnostics netop har udgivet med bidrag fra 22 eksperter og beslutningstagere med deres bud på diagnostikkens udvikling i fremtidens sundhedsvæsen.

Overordnet set forsøger vi i Danmark at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor vi får mere sundhed for pengene. Derfor drøfter vi ofte nye behandlingsmetoder, men det hører i lige så høj grad med til billedet, at diagnostikken i sig selv er en forudsætning for en hurtig og effektiv patientbehandling.

Viden, samarbejde og langsigtede planer
Spørgsmålet er så, hvordan diagnostikkens potentiale forløses på den bedst mulige måde?

Her er det for det første vigtigt, at viden og indsigt omkring diagnostikkens muligheder udbredes i endnu højere grad. Det er en betingelse for, at der kan tages beslutninger på et oplyst grundlag.

Opfordringen herfra er derfor, at vi sammen bruger erfaringerne fra coronatiden som løftestang til at bruge diagnostikken til gavn for patienter og sundhedsvæsen

Jens Peter Bjerg
Governmental affairs partner, Roche Diagnostics

Der er ligeledes et stort potentiale i et øget samarbejde mellem sundhedsvæsenet og industrien.

Det kan sikre, at blandt andet udvikling, drift og indkøb af udstyr bliver tænkt sammen med hele patientforløb og dermed også bidrager til et sammenhængende sundhedsvæsen.

Samtidig er det en forudsætning, at der udarbejdes en langsigtet plan for udviklingen af diagnostikken, der bør være prioriteret som et både klinisk og politisk indsatsområde.

Udover at øge bevidstheden om diagnostikkens værdi og potentiale har pandemien medført en stor omstillingsparathed og et øget samarbejde på tværs af sektorer og afdelinger samt en høj tilpasningsevne både organisatorisk og strukturelt.

Vi skal udnytte dette momentum til at gennemføre hurtige og effektive initiativer efter pandemien på blandt andet det diagnostiske område.

Opfordringen herfra er derfor, at vi sammen bruger erfaringerne fra coronatiden som løftestang til at bruge diagnostikken til gavn for patienter og sundhedsvæsen.

Derfor er det vigtigt, at diagnostik bliver et strategisk indsatsområde i en kommende sundhedsreform.