Ny folketingsdirektør har kig på Rigsarkivet

Min primære kompetence er vel, at jeg har erfaring med at lede en stor og sammensat medarbejderstab. Jeg er næppe hyret som direktør i Folketinget på grund af min indsigt i bronzealderen!
Carsten Ulrick Larsen
Nyudnævnt direktør i Folketinget
Gift med Hanne og har Mads på 23, Trine på 13 og de enæggede tvillinger Mikkel og Peter på 11. Han bor i København.
Fritiden bruger han til at læse - ikke mindst faglitteratur - og motionere: Carsten U. Larsen er gammel maratonløber og har spillet både håndbold, foldbold og badminton. Derudover har han en ældre motorbåd liggende i Frederiksholms Kanal, som han efter bedste evne istandssætter.
Det umiddelbare indtryk snyder lidt.
Carsten Ulrick Larsen ligner en meget traditionel embedsmand, men den nyudnævnte direktør i Folketinget er ikke et talende jakkesæt. Han er i besiddelse af selvironi og lune, og han hører ikke til den type embedsmænd, der barrikaderer sig bag kaskader af kancellisprog.
Den 55-årige Carsten U. Larsen har de sidste fem år været direktør for Nationalmuseet og er uddannet magister i forhistorisk arkæologi. Derudover er han exam. scient i datalogi. Den nye direktør er på forhånd udstyret med en stor kærlighed til Christiansborg - både af historiske og indholdsmæssige grunde:
"Jeg har altid set op til Folketinget. Det er et sted med lange traditioner, et vigtigt arbejde og dygtige og kreative mennesker. Jeg har kun godt at sige om Nationalmuseet, men det må alligevel strække våben i sammenligning med Folketinget."
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost





















