Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har udnævnt ny klinisk professor i geriatri.
Og det bliver overlæge og ph.d. Jesper Ryg, som fremover sætter sig i professor-stolen.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Professoratet er en en kombineret stilling mellem Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Samtidig med tiltrædelsen som professor i geriatri fortsætter Jesper Ryg som overlæge på Geriatrisk afdeling OUH og som forskningsleder for Geriatrisk Forskningsenhed SDU.
Jesper Ryg blev uddannet som læge i 2001 fra Syddansk Universitet. Han forsvarede sin ph.d. omhandlende patienter med hoftenære frakturer og knogleskørhed i 2009 og blev speciallæge i geriatri 2015.





















