Debat

Nyt fagnetværk: Patienters første knoglebrud skal også blive det sidste

80.000 danskere får et knoglebrud hvert år. Og selvom der findes gode initiativer på området, så mangler pengene, koordineringen og ressourcerne, der skal til for at gøre det første brud til det sidste, skriver bestyrelsen i Fragility Fracture Network Danmark.

Mangel på koordinering mellem fagområder og en udbredt mangel på forståelse for alvorligheden af knoglebruddet, resulterer i, at mange ældre borgere risikerer at ende som smertefuldt stavnsbundne til eget hjem eller plejehjem, skriver bestyrelsen i FFN. 
Mangel på koordinering mellem fagområder og en udbredt mangel på forståelse for alvorligheden af knoglebruddet, resulterer i, at mange ældre borgere risikerer at ende som smertefuldt stavnsbundne til eget hjem eller plejehjem, skriver bestyrelsen i FFN. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi kender alle nogen, der har oplevet et knoglebrud. Det ændrer livet og tvinger en elsket til at håndtere smerte og begrænsninger i deres daglige aktiviteter. I skyggen af disse lidelser gemmer sig en overset mulighed – muligheden for forebyggelse af det næste brud.

80.000 danskere får et knoglebrud hvert år.

Bestyrelsen i Fragility Fracture Network Danmark

Personer, som pådrager sig knoglebrud, har ofte andre kroniske lidelser og måske uhensigtsmæssig medicinering, hvilket forværrer deres balance og øger risikoen for fald, hvilket igen øger risikoen for brud.

En sygdom øger særligt risikoen for brud, nemlig knogleskørhed (også kendt som osteoporose). Osteoporosepatienter lider af en generaliseret afkalkning af knoglerne, hvilket gør deres knogler svage og så skøre, at de let brækker.

De oplever såkaldte ”brudkaskader”- typisk et håndledsbrud i 50-årsalderen, herefter følger brud i skulderen og hoften, ofte forværret af en ryg, der gradvist er faldet sammen. Vi ved, at mennesker, der har pådraget sig første brud er i høj risiko for det næste brud.

Vi ved også, at der findes forebyggende tiltag, der ikke udnyttes til deres fulde potentiale.

Læs også

Ældre risikerer at ende som smertefuldt stavnsbundne

Mangel på koordinering mellem fagområder, utilstrækkelige ressourcer til daglig klinik og forskning, samt en udbredt mangel på forståelse for alvorligheden af problemet, resulterer i, at mange ældre borgere risikerer at ende som smertefuldt stavnsbundne til eget hjemme eller plejehjem.

Det er derfor på høje tid at tage fat på denne udfordring med en koordineret, tværfaglig tilgang. Af den grund har vi stiftet FFN Danmark.

Vi er en tværfaglig gruppe af sundhedsprofessionelle, som vil vække både sundhedsvæsnet og vores politikere, så de kommende brudramte patienter og pårørende kan få den rigtige hjælp. Vores vision er, at alle personer, som pådrager sig et brud, opnår optimalt funktionsniveau og livskvalitet uden yderligere brud.

I 2018 udfærdigede Sundhedsstyrelsen en rapport, der klart anbefaler initiativ på området. På baggrund af rapporten har flere regioner etableret en systematisk opfølgning med tilbud om knoglescanning efter et ”lavenergibrud” — altså et brud, der opstår efter hvad man måske vil kunne kalde hverdagshændelser: snublen over brosten, et fald på gaden eller en uheldig afstigning af cyklen.

Det er skridt i den rigtige retning. Men pengene mangler. Koordineringen mangler. Ressourcerne til at løfte behandlingen mangler. 

Det første brud skal være det sidste

De sidste årtier har sundhedsvæsnet og videnskaben gjort kolossale fremskridt, blandt andet med nationale planer og retningslinjer for behandling af hjerte- og kræftlidelser. Men hvad med skelettet det hele hænger på?

I Danmark lider over 300.000 mennesker af osteoporose og blandt 65+ årige falder 25-30 procent mindst en gang om året svarende til 300.000-400.00 årlige fald. Samlet betyder dette at 80.000 danskere får et knoglebrud hvert år.

En beregning viser, at der om ti år vil være over 100.000 knoglebrud årligt blandt mennesker med osteoporose og behandlingen vil koste over ti milliarder årligt.

Vi skal gøre det første brud til det sidste.

Bestyrelsen i Fragility Fracture Network Danmark

Har vi råd til en fremtid med immobilitet, fordi midlerne ikke blev tilført, så der kunne sikres koordineringen og ressourcer i behandlingen?

Fra vores side er det ideelle svar en lavenergifraktur-pakke fra ministeren, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2018. Vi vil have en klart defineret national retningslinje for behandling med definerede standardmål, der er nøje overvåget gennem et nationalt register.

Det kan være løsningen på at sikre initiativer for eksempel optimering af den akutte modtagelse, øget mobilisering af patienten og optimal ernæring under indlæggelsen, fokus på tværsektoriel kommunikation og genoptræning ved udskrivelse samt sikring af efterfølgende faldudredning og osteoporose behandling. 

Det arbejder vi for i FFN Danmark, og vi opfordrer alle interesserede – patienter, pårørende, politikere og sundhedsfaglige i at engagere sig og støtte de relevante interesseorganisationer. 

Vores netværk er åbent for nye fagfæller, der vil være med til at opnå en mere effektiv behandling og forebyggelse af fald og knoglebrud. Udfordringen må ikke forblive uløst. Vi skal gøre det første brud til det sidste og sikre borgernes funktionsniveau og livskvalitet uden yderligere brud.

FFN Bestyrelsen:
  • Jan Arnholtz Overgaard (Fysioterapeut, PhD-studerende)
  • Alma Becic Pedersen (Overlæge, Professor i patientsikkerhed)
  • Christina Frølich Frandsen (Læge, Ortopædkirurgi)
  • Pernille Hermann (Overlæge, Endokrinologi)
  • Henrik Palm (Cheflæge, Ortopædkirurgi)
  • Jesper Ryg (Overlæge, Professor, Geriatri)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Ryg

Klinisk professor og overlæge i geriatri (ældre), OUH og SDU
Læge (SDU 2001), ph.d. (2009)

Pernille Hermann

Formand, Dansk Endokrinologisk selskab

0:000:00