Økologi kan skabe udfordringer for offentlige køkkener

Jeg erkender, at det kan være svært at få overblik over udviklingen på området. Det er desværre kriteriet, når ansvaret for den offentlige forplejning ligger spredt blandt flere ministerier. Et godt sted at starte ville dog være, at sikre en mad- og måltidschef i hver kommune.
Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet
Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet
Der skal indføres kødfrie dage i kommunerne. Sådan lyder et forslag fra Madkulturen, blandt andet med henblik på at bane vejen til målet om øget økologi.
Det er et sympatisk initiativ, der desværre bliver overhalet indenom af det faktum, at mange kommunale køkkener allerede sæsonplanlægger menuen, ligesom der mange steder allerede planlægges med eksempelvis grød- og suppedage. Det giver mening for køkkenet, da det giver borgerne en varieret madoplevelse samtidig med, at det kan betale sig for køkkenet.
Økologi skaber udfordringer
I Kost & Ernæringsforbundet bakker vi helhjertet op om det økologiske projekt. Derfor er jeg glad, når der kommer opmærksomhed på, at vi ikke både kan få i pose og i sæk for de samme penge.
Der kan omlægges til økologi med uddannelse til de ansatte og ved at ændre på råvaresammensætningen.
Men man skal ikke være blind for, at det skaber udfordringer for de offentlige køkkener. Her er udfordringerne størst for de køkkener, der skal sikre en sund og forebyggende ernæring for de svageste ældre på plejehjem og de syge på hospitalerne. Disse grupper har særlige behov, der ikke bliver opfyldt, når blot råvarerne er bæredygtige.
Jeg erkender, at det kan være svært at få overblik over udviklingen på området. Det er desværre kriteriet, når ansvaret for den offentlige forplejning ligger spredt blandt flere ministerier. Et godt sted at starte ville dog være at sikre en mad- og måltidschef i hver kommune. De kunne sikre en samlet indsats og sørge for at implementere de gode initiativer. Samtidig ville det skabe bedre overblik over indsatsen for en sund, nærende og bæredygtig offentlig forplejning.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Sundhedsvæsenets nøglespillere bider negle, mens de venter på ny regering: “Det er jo stilhed før stormen”
- Forsker advarer: Gentagne besparelser betyder, at vi er dårligere rustet til den næste pandemi
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar


















