Oppositionen raser mod DF i skatteaftale

NYHED: Der er knubbede ord til såvel skatteaftalen som til Dansk Folkeparti i reaktionerne fra de øvrige partier på Christianborg.
Henrik Theil

Ole Sohn, SF:
"Bendt Bendtsen er skatteaftalens store vinder. At sige det modsatte er dybt uretfærdigt. Den konservative leder har med sine bare 18 mandater i ryggen kæmpet ufinansierede skattelettelser på 9,5 mia. kr. igennem. Det er helt igennem uansvarligt at øde penge bort på ufinansierede skattelettelser, når vi står over for store uløste velfærdsopgaver, og når kommunerne igen står over for en ny nedskæringsrunde ved budgetforhandlingerne."

Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet:
"
Aftalen viser tydeligt, at såvel regeringen som Dansk Folkeparti har valgt skattelettelser frem for velfærd. Det står helt klart, at selvom der er foretaget justeringer i skattepakken, så er der fortsat en skæv fordelingsprofil, hvor de bedst lønnede får den store lettelse, mens andre må se måbende til. Dagens aftale er endnu et klart bevis på, at Dansk Folkeparti er mestre i hykleri og bluff over for vælgerne. Nu har vi så længe hørt på deres fine skåltaler om de svageste og om omsorgen for velfærden, som skulle komme før skattelettelser, men når de kommer til målstregen, så er partiet helt klassisk borgerligt."

Frank Aaen, Enhedslisten:
"
Arbejdsløse og pensionister kan tilsyneladende lige holde skindet på næsen, når der er modregnet for stigende energipriser. Dem, der er i arbejde, får skattelettelser stigende med indkomsten. Det betyder mere ulighed. Det er et asocialt forlig, der er indgået - og det viser meget præcist, hvad det er, Dansk Folkeparti og regeringen står for."

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00