Overblik: Regeringen vil have vaccineproduktion på dansk jord. Her er hovedpunkterne i den nye life science-strategi

Det var ikke kun corona, der var fokus på til dagens pressemøde af regeringens nye life science strategi, men pandemien har sat sine tydelige spor på samfundet og i sundhedsvæsenet.

Derfor er der også fokus på initiativer, der kan dæmme op for fremtidige udfordringer og her vil regering blandt andet have vaccineproduktion tilbage på danske hænder.

Life science industrien er i vækst og Danmark har, ifølge regeringen, længe været et af verdens førende lande, når det gælder udviklingen af blandt andet lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger.

Med den nye life science strategi er det målet at hæve barren yderligere. Det har ført til udviklingen af 38 initiativer på syv hovedområder inden for life science industrien.

”Med den strategi vi leverer i dag, skal Danmark træde et stort skridt frem på verdensscenen. Danmark har det potentiale, fordi vores samfundsmodel er så enestående. Det er den model, der har bragt os så sikkert og trygt igennem corona. Vi skal investere os ud af den krise, som har bidt sig fast. Det er dansk life-science, der kan få os ud af coronakrisens skygge.”

Sagde erhvervsminister Simon Kollerup på pressemødet og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgesen gav sit besyv med:

”Det seneste år med COVID-19-krisen har tydeligt vist vigtigheden af den sundhedsvidenskabelige forskning. Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden ikke mindst inden for sundhedsvidenskaben. Derfor er jeg glad for, at den nye life science-strategi styrker rammerne for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling både i Danmark og i relation til det internationale samarbejde.”

Læs hovedpunkterne fra strategien her.

Vidensdeling og samarbejde

• Dansk vaccineproduktion Danmark skal være i stand til at levere vacciner nok til danskerne, således at vi er i stand til at vaccinere eller genvaccinere den danske befolkning hurtigt, når det er nødvendigt. Dette skal ske i samarbejde med industrien, og flere virksomheder i Danmark vil potentielt kunne bidrage til værdikæden. Arbejdet skal ske i dialog med forskellige aktører inden for life science-branchen i Danmark.
• Life Science råd Regeringen vil nedsættes et Life Sciene Råd. Rådet kan drøfte større tværgående temaer om fx kunstig intelligens, optag af innovative produkter og løsninger mv.i mindre arbejdsgrupper. Derudover kan der i regi af Life Science Rådet udarbejdes en samlet fortælling om dansk life science.

Bedre rammer for forskning og udvikling

• Virtuelle kliniske forsøg For at gøre kliniske forsøg tilgængelige og relevante for en bredere skare af forsøgspersoner vil regeringen undersøge mulighederne for at etablere en forsøgsordning med virtuelle kliniske forsøg, hvor information primært gives digitalt. Forsøgsordningen etableres for en toårig periode.
• Forskning i dagligdagen Regeringen vil understøtte forskningen i dagligdagen ved at afsætte midler til oprettelse af delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning for at fremme forskningen i den kliniske hverdag til gavn for bl.a. patienter. Det kan være, at en læge på kræft- eller lungeområdet frikøbes 25 pct. af tiden på afdelingen eller i klinikken, hvor tiden i stedet anvendes til klinisk forskning.
• Styrkelse af klinisk forskning Regeringen vil derfor i samarbejde med Danske Regioner nedsætte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil bl.a. afdække barrierer for klinisk forskning i Danmark og komme med forslag til, hvorledes vilkårene for klinisk forskning kan styrkes.
• Styrkelse af Lægemiddelstyrelsen Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelstyrelsens kompetencer til at omsætte national viden og udfordringer til løsninger i EU-regi for herved at finde løsninger i det regulatoriske system i EU.

Bedre brug af sundhedsdata

• Fælles indgang Regeringen og regionerne har igangsat etableringen af én fælles indgang til sundhedsdata, der skal gøre det mere overskueligt og smidigt for forskningsaktører at ansøge om adgang til sundhedsdata til forskning.
• Statistikservice Som supplement til Forskerservice vil Sundhedsdatastyrelsen etablere Statistikservice, hvor fx virksomheder, patientforeninger og journalister kan bestille typisk mindre, skræddersyede statistikudtræk og på sigt mindre analyser af data fra de nationale sundhedsregistre udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen.
• Partnerskab Der etableres et nationalt partnerskab for alle relevante aktører på sundhedsområdet. for bedre anvendelse af danske sundhedsdata til forskning, kvalitetsudvikling og innovation. Partnerskabet skal være et forum for udveksling af viden og erfaringer om brug af sundhedsdata samt drøftelse af behov, udfordringer og mulige initiativer med fokus på at respektere borgeres ret til fortrolighed og databeskyttelse.

Danmark som udstillingsvindue

• Pulje til innovative køb Der afsættes derfor en pulje til understøttelse af innovative offentlige indkøb . Formålet med puljen er at gøre det lettere for offentlige institutioner at efterspørge og indkøbe nye innovative løsninger.
• Sundhedsapps Regeringen vil derfor udvikle en teknisk løsning i Danmark, som integreres i appen MinLæge, hvor en læge nemt og effektivt kan ”ordinere” specifikke apps til patienterne ud fra et udvalgt katalog, når de vurderes at kunne gavne patientens behandlingsforløb. Regeringen ønsker at sammentænke den tekniske løsning med det nordiske samarbejde.
• Task force Der etableres en task force for indsatser målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed. Task forcen skal med en systematisk tilgang skabe grundlag for målrettet at styrke kvaliteten i forebyggelse, behandling og rehabilitering, understøtte sammenhæng på tværs af sektorer og mindske uligheden i kronisk sygdom.

Kvalificeret arbejdskraft

• Digitale kompetencer Der afsættes en pulje til at understøtte arbejdet med at styrke digitale kompetencer i sundhedsvæsenet.
• Kompetenceudvikling og efteruddannelse Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien, og der afsættes midler til at igangsætte og gennemføre tiltag inden for f.eks. uddannelsesudvikling og kapacitetsopbygning på uddannelserne målrettet life science med henblik på styrket kvalitet i uddannelserne.

Internationalisering og myndighedssamarbejde

• Sundhedsdiplomati Som følge af eksportpotentialet og markedsmulighederne for life science-industrien ønsker regeringen at styrke samarbejdet med udenlandske myndigheder på såvel regulatoriske som handelspolitiske områder samt at fremme særligt små og mellemstore virksomheders adgang til eksport på højværdimarkeder gennem en markant styrkelse af udsendte sundhedsfaglige sektoreks-perter.
• Myndighedssamarbejde Regeringen vil derfor opruste det internationale myndighedssamarbejde væsentligt inden for Sundhedsministeriets koncern.

Sund og grøn vækst

• Biosolutions. For at skabe sammenhæng og forløse biotekindustriens erhvervs- og klimamæssige potentiale etableres et samarbejdsprojekt i regi af Grønt Erhvervsforum. Konkret vil samarbejdsprojektet fokusere på henholdsvis fødevareproduktion og landbrug samt transport, bioraffinering, biobaserede produkter.
• Genanvendeligt medicinemballage. Der skal etableres et særskilt spor i affaldssorteringen, der skal have fokus på at understøtte øget genanvendelse af medicinemballage og anvendt medicinsk udstyr under hensyntagen til patientsikkerhed og sikker håndtering i affaldsfasen.

Finansiering
Som led i Finansloven 2021 blev der afsat 70 millioner kroner årligt i 2021-2023 til udvikling af den nu fremlagte life science strategi. Derudover blev der også afsat en fremtidig årlig reserve på 30 millioner kroner fra 2022 til 2025, som skal bruges på life science strategien. 

Du kan læse den fulde life science strategi her.