Overlæge: Hold fast i den danske kvalitetsmodel

DEBAT: Den Danske Kvalitetsmodel er langt fra perfekt, men har skabt en ramme for kvalitetsforbedringer, mener overlæge Thomas Kiær. Løsningen er ikke at skrotte den til fordel for en ny, men at erkende, at udviklingen af en velfungerende model tager tid. 

Af Thomas Kiær
Overlæge og medejer af CFR Hospitaler

I foråret 2015 besluttede den nu afgåede sundhedsminister, Nick Hækkerup (S), at landets offentlige hospitaler fra årsskiftet slipper for Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Historien var, at nu skulle det være slut med meterlange surveys og omfattende akkrediteringsbesøg og mere tid til patienten.

Ministeren havde dog ikke en plan for, hvad der skulle træde i modellens sted, så vi fortsat kan være sikret, at behandlingen i det danske sundhedsvæsen bygger på internationale kvalitetsstandarder.

Og han havde fuldstændig glemt, at privathospitalerne også har været underlagt DDKM og endda selv betaler for det.

Model droppes for tidligt
Vi er blevet en smule klogere efter den indgåede aftale mellem regionerne og staten for 2016. Heri slår man fast, at DDKM skal afvikles, for at noget andet skal træde i dens sted.

2016 nærmer sig imidlertid med hastige skridt, og man skulle umiddelbart tro, at man fra centralt hold havde tænkt den slags beslutninger til ende, før man melder så store omvæltninger ud.

Jeg mener grundlæggende, at det er ærgerligt, at man dropper en akkrediteringsmodel midt i processen, som klart var en stor omstilling for hospitalerne, men samtidig ikke har haft mulighed for at vise sin effekt.

Der har været en naturlig udvikling fra version 1 til version 2, og hele ideen med processen var en løbende udvikling, hvor resultaterne viser sig ved et kontinuerligt fremadrettet kvalitetsarbejde.

Af samme grund mener vi i privathospitalernes brancheorganisation, at vi bør holde fast i DDKM for privathospitalerne, så vi her får muligheden for at tilegne os de erfaringer og forbedringer, der er hele meningen med modellen.

Plads til forbedring
Der er ingen tvivl om, at rigtig meget ved DDKM kan forbedres. Der er forhold, som gøres unødvendigt komplekse, og hvor der fokuseres på at registrere ting, der reelt set ikke har nogen betydning for kvaliteten, hvilket har været et af ankepunkterne i den til tider ophedede debat.

Det skyldes imidlertid ikke kun fejl ved DDKM, men også, at man mange steder ikke er kommet videre fra version 1 og dermed bruger tid på registreringer, der ret beset ikke er nødvendige.

Et andet problem for privathospitalerne har været de mange overlap mellem akkrediteringen og Sundhedsstyrelsens tilsyn.

Ét tilsynssystem bør være nok, og vi skal ikke havne i et overadministreret system, hvor identiske forhold gennemgås to gange.

Det er både frustrerende og spild af værdifuld tid, som kunne være gået til patienten.

Arbejdet med en optimal akkrediteringsmodel rummer således også spørgsmålet om, hvordan den arbejder sammen med den øvrige tilsynsvirksomhed i sundhedsvæsenet.

Hvorfor ikke lade akkrediteringen udgøre grundbasen, hvor en akkreditering er accepten af, at der arbejdes seriøst og korrekt med kvaliteten i virksomhederne.

Herfra kan Sundhedsstyrelsen lave risikobaserede tilsyn ud fra de mange oplysninger, der er til stede i både klagesystemer, LPR-registre og kliniske databaser. 

Kvalitet tager tid
Vi skal holde fast i DDKM, fordi modellen rent faktisk har skabt en ramme for kvalitetsforbedringer. De ansatte har fået ensartede retningslinjer, og kvalitet er noget, der er kommet på den brede dagsorden frem for at være noget, som er op til den enkelte.

Akkrediteringsarbejdet har vist, at kvaliteten rent faktisk bliver bedre, alene ved at der er et fokus på kvalitet.

En kontinuerlig akkreditering er med til at skabe en kultur, hvor fejl er noget, man opdager, retter op på og lærer af.

DDKM er langt fra perfekt, men vi er nødt til at erkende, at det tager tid at udvikle en velfungerende akkrediteringsmodel.

Vi er trods alt stadig i den indledende fase, hvor vi indsamler viden, laver fodfejl og hele tiden bliver klogere.

Løsningen er ikke bare at skrotte modellen til fordel for en ny. Den vil have samme børnesygdomme, så snart den bliver koblet på praksis.

Forrige artikel Gigtforeningen: Vigtigt initiativ er kommet for sent Gigtforeningen: Vigtigt initiativ er kommet for sent Næste artikel LVS: Vi skal samle vores klogskab og viden LVS: Vi skal samle vores klogskab og viden
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.