Overlæge: Politikerne må tage ansvar

DEBAT: Politikerne forbliver tavse omkring prioriteringen af behandling, pleje og service i det danske sygehusvæsen, mener overlæge Bjarne Rønde Kristensen. Ansvaret videregives til direktioner og administrationer - og det er politisk uansvarligt. 

Af Bjarne Rønde Kristensen
Ledende overlæge ved Odense Universitetshospital

Regeringen og flertallet af folketingets medlemmer vil ikke være med til at prioritere, hvilke behandlinger vi skal kunne tilbyde patienterne på de danske sygehuse. 

"Vi kan ikke sætte pris på et menneskeliv."

"Vi kan ikke beslutte, om det er for dyrt at forlænge et liv med to måneder."

"Det skal ikke være økonomien, der er afgørende."

Citaterne er fra sundhedsordførerne fra de tre største partier.

Udtalelser, som er forstålige, og som ikke skræmmer nogen vælgere bort.

Men de er udtryk for politisk uansvarlighed.

Vi mangler en milliard
Regeringens forhandlinger med Danske Regioner er netop endt med, at der kommer til at mangle i størrelsesorden én milliard kroner til sygehusenes drift næste år – primært grundet de stigende medicinudgifter.

Prioriteringen af hvilken behandling, pleje eller service vi skal fjerne på sygehusene næste år, udtaler regeringen sig ikke om.

Men nogen skal jo vælge, hvor i sygehusenes drift den milliard skal tages fra.

Ligeledes er der nogen, der skal vælge, hvad der kan og ikke kan blive råd til af nye undersøgelsesmetoder og nye behandlinger.

Manglende økonomi medfører prioriteringer i hverdagen
Den manglende økonomi for næste års sygehusdrift vil forstærke den allerede igangværende proces med stadig dårligere service på sygehusene.

Kerneopgaven, som er at foretage den specialiserede behandling, der ikke kan foretages i almen praksis/ speciallægepraksis, vil blive prioriteret som snart den eneste opgave, som sygehusene skal have i forhold til patientforløbene.

Pleje, service og omsorg må varetages andet sted.

Besparelserne rammer hver gang de områder, der varetages af personalegrupper, som udfører de mindst specialiserede opgaver.

Sygehjælper og social- og sundhedsassistenter er sparet væk.

Færre og færre sygeplejersker på sengeafsnit
Politikere i folketing og regioner udtaler gang på gang, at nu skal sundhedspersonalet ikke længere bruge så meget tid på dokumentation og registreringer.

Men til nu fortsætter det ikke blot. Det øges.

Der er sat en udvikling i fuld gang, som ikke har været igennem drøftelser og beslutninger om, hvilket sygehusvæsen/sundhedsvæsen vi vil have i fremtiden.

Der gives politisk udtryk for én retning med hensyn til prioritering af sundhedspersonalets virke (for eksempel patientkontakt kontra dokumentationsarbejde), men virkeligheden går den modsatte vej.

Politikerne fralægger sig ansvaret
Politikerne vil ikke prioritere med hensyn til, hvilke behandlinger og behandlingsformer vi har råd til. Men dermed overlades disse prioriteringer til dem, der er mellem den politiske ledelse og lægerne i klinikken.

Disse prioriteringer foregår nemlig ved de daglige beslutninger om, hvad de enkelte afdelinger kan få økonomi til.

Der er masser af undersøgelses- og behandlingsønsker fra lægerne, der bliver stoppet grundet den økonomiske prioritering, som nu en gang er nødvendig, fordi der ikke er råd til det hele.

Direktioner og administrationer i regionerne og på sygehusene påtager sig det ansvar, der burde være politikernes.

Frem for en åben og gennemskuelig politisk prioritering er det nu ofte en ugennemskuelig administrativ prioritering.

Det gælder om at råbe højest
Direktioner/administratorer lader sig rådgive af de ledende læger.

Det bliver mange gange til, at den overlæge, der er bedst til at råbe højest, får sine ønsker igennem.

Og dermed på bekostning af andres.

Uden at der nødvendigvis er tale om en overordnet lægefaglige prioritering og jo slet ikke en politisk prioritering.

Og når det endelig er en politisk prioritering, nemlig når der er tale om meget dyre investeringer for en given behandlingsform, foregår denne politiske prioritering på baggrund af fremlægninger, der er blevet gennemarbejdet til den form og i den udlægning, som man mener, politikerne helst vil have det.

Den politiske prioritering mangler
Ledelse og administration tager ansvaret på sig. Ikke i ond mening, men grundet manglende politisk prioritering.

Den lægefaglige udvikling fortsætter heldigvis med tilvejebringelse af fortsat bedre undersøgelsesmetoder og behandlingsmuligheder.

Hvis vi ikke vælger noget fra, vil vi på et tidspunkt kunne bruge det samlede bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet.

Politikerne skal tage det overordnede ansvar for vores sundhedsvæsen, den overordnede kollektive prioritering af de til enhver tid begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed.

Lægen skal altid være den enkelte patients 'advokat' og skal altid anbefale den bedste behandlingsmulighed for den enkelte patient.

Den bedste behandlingsmulighed, som er tilgængelig i det danske sygehusvæsen.

Forrige artikel Regionsrådsformand: Vores it-løsninger redder liv Regionsrådsformand: Vores it-løsninger redder liv Næste artikel FaKD: Tænk diætisterne ind i samarbejdet FaKD: Tænk diætisterne ind i samarbejdet
  • Anmeld

    BeVan Presley

    Der er ingen vej hen til fred -- det er fred selv, der er vejen frem.

    Jeg er amerikaner med en advarsel om at Danmark følger USA ned ad bakke. Der er penge nok til sundhedsvæsenet, også til kommunerne, bedre normering på børnepleje, osv, men det drejer sig om prioriteter. Nye kampfly eller fællesskabet?

    Præsident Lyndon Johnson i 1965 valgte vietnamkrigen i stedet for “The Great Society,” som var hans slogan i 1964 valgkamp. Det amerikanske samfund lider stadigvæk af hans beslutning, som var en udemokratisk katastrofe. Der var ingen debat om at erklære krig mod Viet Nam (som var baseret på et løgn, og blev udført kun af præsidenten), fordi Johnson gik udenom kongressen. Der var meget protest, som jeg deltog i, som endte med at Johnson ikke stod for valg i 1968. Nixon udvidede krigen de næste 7 år, stadigvæk uden krigserklæring. (Sidste gang der var en krigs erlæring i USAs Congress var i 1941). “The Great Society” blev aldrig til noget, og det amerikanske samfund fortsætter med at gå ned ad bakke siden da.

    Mere krig i middeløsten har kun ført til stigende ustabilitet der, samt terrorisme i Danmark, samt at folk skændes over budgetterne for indenrigs forehavende. Der var ingen debat om krig eller fred i den seneste valgkamp. Jeg mener altså at der skulle være en større fredsbevægelse i Danmark, der opfordrer politikerne til at bruge penge på en ordenlig måde, både i løbet af valgkamp og også ind imellem valgkampene. Det ville være logisk for sundhedssektoren at tage en stor rolle i fredsbevægelsen, på grund af dens humanistiske formål. Der er ingen vej hen til fred -- det er fred selv, der er vejen frem.

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.