Professor emeritus: Vi har et hospital i verdensklasse. Men det er politikerne ved at ødelægge

Ingen verdensklasse uden almindelige patienter

Det er en bizar ide, for med mit store kendskab til hospitalsvæsnet i Europa, så findes der ingen førende hospitaler, der kun ser højt specialiserede patienter. Charite i Berlin, Leyden Universitetshospital og Sapienza i Rom behandler både højt specialiserede patienter og almindelige patienter.

Hvis man ikke har de sidstnævnte, kan man jo ikke undervise de lægestuderende eller uddanne speciallæger. Man kan heller ikke forske i de almindelige sygdomme, men det er jo netop der, forskningen gør mest gavn.

Bare som et eksempel, skal Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, som efter min mening en af de førende i verden, afgive mange patienter og de dertil hørende ressourcer. Det samme kan siges om flere af Rigshospitalets verdensførende centre.

Det andet store fejltrin er at blokere for ansættelse af læger ved Rigshospitalet og ved andre store undervisnings- og forskningshospitaler i København. Man har hæftet sig ved, at der er flere læger per seng (eller hvordan det nu er udregnet) på disse hospitaler end ved hospitaler i Sjællandsregionen. Ved universitetsafdelinger forskes der imidlertid meget.

Det ville klæde politikerne, hvis de endelig for en gangs skyld ville lytte til sagkundskaben og igen ville fokusere på verdensklasse.

Jes Olesen
​Professor emeritus, Rigshospitalet Glostrup

De ansatte læger forsker næsten alle i fritiden (uden ekstra betaling) foruden den tid, hvor de er betalt for at forske. Mange læger har en stilling, der indeholder halv tid til forskning og halv tid til patientbehandling, og en del læger forsker fuld tid.

Desværre baseres stillingsstoppet på beregninger over lægetætheden, hvor læger i forskning tælles med, og hvor der ikke tages hensyn til, at komplicerede patienter kræver mere tid end almindelige patienter.

På sigt kan det betyde, at der er mindre lægetid per patient på Rigshospitalet med dets meget komplicerede patienter end på mindre specialiserede hospitaler. Denne sultekur må snart stoppes, ellers bliver skaden alvorlig. Verdensklasse kan ødelægges hurtigt, men det tager mange år at bygge den op.

Det er endnu ikke for sent at rette disse fejlagtige beslutninger. De baseres godt nok på regeringens sundhedsreform, men ud af de mange djøf-baserede forslag i sundhedsreformen er der dog noget her, som nemt kan ændres.

Det ville klæde politikerne, hvis de endelig for en gangs skyld ville lytte til sagkundskaben og igen ville fokusere på verdensklasse.