Overlægeforening efter kritik: Det er ikke vores ansvar at skaffe flere ledere

Af Lisbeth Lintz
Formand for Overlægeforeningen

Torben Mogensen siger i sidste uges podcast, at det ikke er lykkedes for Overlægeforeningen at skaffe ledende overlæger til hospitalerne.

Men Torben Mogensen glemmer at fortælle, at det jo er sygehusejerne, der står for at rekruttere til lederstillingerne.

Det er med andre ord sygehusejerne, der skal gøre det attraktivt for overlæger at vælge at gå ledervejen.

I Overlægeforeningen bidrager vi gerne til dette arbejde, og vi har konkrete forslag til, hvordan man kan få flere læger til at vælge ledervejen.

Også selvom det i de fleste tilfælde flytter lægerne længere væk fra patienterne og det kliniske arbejde, som de fleste af os bevidst har uddannet os til at arbejde med.

På de nye supersygehuse er det ikke usædvanligt, at den ledende overlæge har ansvar for et budget på flere hundrede millioner kroner og med lederansvar for flere hundrede ansatte, nogle gange fordelt på flere geografiske enheder.

Lisbeth Lintz
Formand, Overlægeforeningen

Opret souschefstillinger
Sygehusejerne kan starte med at kigge på forslagene fra regeringens ledelseskommission.

Et af forslagene handler om, at ledelsesspændet mange steder er for stort og skal gøres mindre, for eksempel ved at indsætte flere ledere eller arbejde med organiseringen på andre måder.

Jeg er helt enig. Det er afgørende, at der bliver skabt et ledelsesspænd af fornuftig størrelse, og derfor har Overlægeforeningen længe arbejdet for, at der bliver oprettet lederstillinger til overlæger under afdelingsledelsen.

Vi har brug for, at de ledende overlæger får souschefer, så der altid er en leder til stede også der, hvor afdelingen er spredt ud over flere sygehuse.

Jeg er også overbevist om, at det vil få flere overlæger til at vælge ledervejen, hvis den lægelige ledelse bliver styrket med hjælp til nogle af de mange administrative opgaver, sådan at den lægelige leder i højere grad kan bruge tiden på blandt andet udvikling af bedre behandling.

Lederne skal have større råderum
Regeringens ledelseskommission peger også på, at ledelseskæden i sundhedsvæsenet er knækket, og at embedsmænd på de øverste niveauer først og fremmest kigger opad mod de øverste chefer og den politiske leder.

Det betyder, at lederne ude på hospitalerne får sværere og sværere ved at råbe de øverste ansvarlige op.

Det duer ikke. Det er afgørende, at vi får skabt forbindelse fra patienterne og deres behov til det overordnede ledelsesniveau – hvor beslutningerne bliver truffet – og tilbage igen.

Hvis regionerne skal tiltrække flere lægelige ledere, skal de arbejde for, at lederne har et større råderum til at udføre reel ledelse.

Alt for mange lægelige ledere føler sig klemt og får ikke plads til de afgørende opgaver med at motivere medarbejdere og udvikle bedre ledelse.

Med et større råderum vil de lettere kunne bidrage med at udvikle sygehusets indsats til gavn for patienterne.

Ansvarlig for flere hundrede millioner kroner
Endelig er efteruddannelse i organisation og ledelse vigtig, hvis hospitalerne skal have flere ansøgere til de lægelige lederstillinger.

Ni ud af ti overlæger peger i en undersøgelse fra Overlægeforeningen på, at der er brug for bedre efteruddannelsestilbud til speciallæger, hvis rekrutteringen af lægelige ledere skal styrkes.

På de nye supersygehuse er det ikke usædvanligt, at den ledende overlæge har ansvar for et budget på flere hundrede millioner kroner og med lederansvar for flere hundrede ansatte, nogle gange fordelt på flere geografiske enheder.

Det siger sig selv, at efteruddannelse og kompetenceudvikling på ledelsesområdet er afgørende.

Vi har en fælles interesse i at få gjort flere overlæger interesserede i at blive ledende overlæger.

Og hvis vi alle bidrager med viden og reelle ønsker om at udvikle de lægelige lederes muligheder, er jeg sikker på, at flere overlæger med interesse i både lægegerning, patienter, organisation og ledelse vil vælge ledervejen.

Så lad os komme i gang med det arbejde.