Overlægeforeningen: Afsæt nu penge til personalemanglen i økonomiforhandlingerne

I øjeblikket forhandler finansministeren og Danske Regioner om økonomien til sygehusene næste år. Regeringen har meldt ud, at der bliver afsat penge til det demografiske træk – det vil sige til det faktum, at vi bliver flere ældre danskere og dermed flere, som har brug for sundhedsvæsnet. Det er godt, men desværre ikke nok til at imødegå den største udfordring: Manglen på personale.

Hvis økonomiforhandlingerne ender med, at sygehusene får midler til det demografiske træk, vil det betyde, at vi kan se frem til en hverdag næste år, der ligner den, vi har i dag.

Og i dag må vi alt for ofte aflyse eller udskrive patienter før tid for at give plads til patienter med endnu større behov. Mange arbejder ekstra timer og under stort pres, fordi der mangler kolleger. Og nogle forlader jobs på sygehusene før tid, fordi arbejdspresset bliver for stort.

På bekostning af uddannelse og arbejdsmiljø

Med andre ord står sygehusene i en alvorlig og presserende situation. Alle knokler for, at den enkelte patient får den bedst mulige behandling og pleje. Det får danske patienter generelt stadigvæk, men det sker på bekostning af de mange opgaver, sygehusene også skal løse for at sikre patienterne god behandling i fremtiden.

En af de opgaver er uddannelse. Som overlæger er vi hvert år med til at uddanne nye læger. Det kræver tid, men netop tid er den største mangelvare. Derfor er det ikke altid, overlægen har tid til at gå i dialog med den yngre læge om, hvordan man finder den bedste diagnose eller behandling. I stedet giver vi svaret og haster videre. Men det lærer den yngre læge kun meget lidt af.

I den enkelte situation prioriterer vi patienten foran os og forsøger at indhente andre opgaver bagefter. Problemet er, når det for ofte sker på bekostning af eksempelvis uddannelsen og arbejdsmiljø

Susanne Wammen
Formand, Overlægeforeningen

Det er heller ikke altid, at der er tid og ro til, at overlægen kan støtte den yngre læge, som har været i en svær situation. Vi giver et kram eller trøstende ord, men den dybere samtale om, hvordan vi som læger takler tvivl eller ulykkelige patienter, er der alt for ofte ikke tid til.

I den enkelte situation prioriterer vi patienten foran os og forsøger at indhente andre opgaver bagefter. Problemet er, når det for ofte sker på bekostning af eksempelvis uddannelsen og arbejdsmiljø. Det er indsatser, som er mindre synlige - også på budgetterne - men som udgør hele fundamentet for, at vi kan give patienterne den bedst mulige pleje og behandling, også i fremtiden.

Derfor kan vi ikke vente med at handle til robusthedskommission kommer med sine forslag i slutningen af 2023. Og derfor venter vi i Overlægeforeningen spændt på resultatet af økonomiforhandlingerne: Finder finansministeren det lille plaster frem i form af penge til demografien?

Det vil betyde, at vores udgangspunkt næste år bliver nogenlunde det samme som i dag. Eller finder Nicolai Wammen ekstra penge, så vi kan starte behandlingen og investere i uddannelse, arbejdsmiljø, it og digitalisering, rekruttering og fastholdelse?

Uanset hvad, vil vi ansatte på sygehusene gøre alt, hvad vi kan, for at patienterne næste år også får den bedst mulige behandling. Men udfordringen med manglen på personale bliver kun større, hvis vi ikke sætter ind nu. Det kræver, at finansministeren finder de nødvendige midler, så vi kan gøre det bedre næste år.