Peter Loft hænger fast i en fortid, hvor ministerierne var isolerede øer. Men den tid er forbi

Tidligere departementschef Peter Lofts bog med den måske Willumsen-inspirerede (dansk maler, red.) titel ”Efter stormen” vil meget.

Men mest er bogen en levnedsbeskrivelse af Lofts professionelle liv og et forsvar eller partsindlæg – om man vil - i to store sager, der har martret Peter Lofts liv de seneste år. Skattevæsenets sammenbrud og skattesagen mod Stephen Kinnock – Helle Thorning-Schmidts mand.

Afsnittene flettes ind i hinanden og er krydret med analyser af sammenhængskraften i den danske centraladministration – nu og fremover.

Masser af tobak og Gammel Dansk

Første del af bogen er en gennemgang af skattevæsenets og Peter Lofts fælles liv fra 1980 frem til hjemsendelsen i 2012.

Det er som om, Lofts verdensbillede har sit udgangspunkt i 80’erne, hvor ministerierne (åbenbart) levede godt som isolerede øer. Den tid er forbi.

Per Okkels
Fhv. departementschef, Sundheds- og Ældreministeriet

Jeg nåede at være kollega i nogle måneder i 2011-12 og kan genkende den selvironiske og lettere sarkastiske stil, der ligger bag beskrivelsen af de første år. Jeg startede også min professionelle karriere i 1980 og kan genkende den morsomme beskrivelse af den (central)administrative del af den offentlige sektor.

Det er ligefrem angstprovokerende at genkende erindringsbilleder, hvor også masser af tobak og Gammel Dansk indgår. Historien omkring tilblivelsen af den store skattereform i 1987, Spar-Nordsagen, ANBI-sagen og beskrivelsen af Anders Foghs afgang (kreativ bogføring) er ganske spændende læsning.

Meget hurtigt i bogen krydres den historiske gennemgang af symbiosen Loft-Skat med organisatoriske og politologiske betragtninger – betragtninger som fylder mest op imod nyere tid.

Loft sparker selv døren op indefra

Finansministeriets rolle og Lofts aversion mod deres indblanding fylder fra side ét. Finansministeriets rolle i 00’ernes destruktion af Skat kan i høj grad diskuteres – og bliver det stadig i Skattekommissionen.

Og bogen ”Overmod og afmagt” af Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen er da også meget kritisk omkring det grundlag, der lå til grund for beslutningerne.

Men det er omvendt uforståeligt, hvordan Loft kan forestille sig et skattesystem eller en ændring af samme uden ”indblanding” fra Finansministeriet. Skat er landets indtægter og er også en integreret del af mange andre ”politikker” – miljø , klima og beskæftigelse – bare for at tage et par eksempler.

Loft sparker selv døren op indefra ved at konstatere, at et selvstændigt skattedepartement stort set kun findes i Danmark. Alle andre steder er skatteområdet integreret i finansministerier.

Det er som om, Lofts verdensbillede har sit udgangspunkt i 80’erne, hvor ministerierne (åbenbart) levede godt som isolerede øer. Den tid er forbi.

Bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget

Peter Loft problematiserer, hvordan tiden er i dag i et citat fra bogen ”hedder det”:

”Som situationen er i dag, må man konstatere, at vi i Danmark til en vis grad har forladt det bærende princip for det partipolitisk neutrale embedskorps, at ledende embedsmænd skal besidde såvel politisk tæft som fagspecifik indsigt, og at de dermed skal kunne forene politiske og faglige hensyn i deres rådgivning af deres ministre. Den faglige indsigt forekommer ikke længere at være repræsenteret blandt de øverste embedsmænd.”

Peter Lofts beskrivelse af de personlige omkostninger forbundet med den såkaldte skattesag, herunder den mediedækning han blev udsat for, kan kun give anledning til en følelse af urimelighed.

Per Okkels
Fhv. departementschef, Sundheds- og Ældreministeriet

Peter Lofts holdninger er velkendte, men bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. I forbindelse med de seneste ti års ansættelse af departementschefer kan jeg umiddelbart tælle 17, hvor den nye chef kommer fra eller har været i det departement, de blev chef for.

Resten besidder dybe kompetencer, herunder ledelsesmæssige. Jeg selv blev departementschef i 2011 efter 30 års ansættelse i sundhedsvæsenet. Min fornemmelse er, at det ikke umiddelbart har skadet kvaliteten af min ministerrådgivning.

Peter Lofts tilgang synes også at bygge på, at ledelse af et departement er et one-man show. Jeg har selv i min tid som departementschef været meget bevidst om hvor mine kompetencer kunne suppleres i en samlet ledelsesgruppe.

I øvrigt er det ikke uden omkostning at have et for snæret CV. Det kan faktisk udvikle blindhed.

Husmandsbetragtninger om minksagen

Peter Loft rejser omvendt en vigtig debat om det partineutrale. Hvordan kan man være partineutral og samtidig give politisk rådgivning i den siddende ministers sager? Og hvordan har kompleksiteten og ikke mindst udviklingen af medierne, herunder de sociale, påvirket spændingsfeltet mellem departementschef og minister?

Der er der ind i mellem diskussioner om, hvorvidt snittet nu er det rigtige. Det er vigtigt, at vi til stadighed er opmærksomme på snittet. Men egentlig synes jeg ikke, man er så meget i tvivl i den konkrete situation.

Alt er vel legitimt, når man skriver en erindringsbog, men jeg kunne godt have undværet Peter Lofts husmandsbetragtninger om minksagen. I bogen konstateres det kækt om sagen: ”… synes embedsmændene at have været mere optaget af den politiske dagsorden end af selve det faglige grundlag for – og den korrekte udmøntning af beslutningen”.

Peter Loft sparker godt og grundigt bagud i en situation, hvor flere af hans kollegaer gennemhegles i medierne i en kommissionsundersøgelse.

Vanskelige og smertelige år

Peter Lofts beskrivelse af de personlige omkostninger forbundet med den såkaldte skattesag, herunder den mediedækning han blev udsat for, kan kun give anledning til en følelse af urimelighed. Men måske kunne man så omvendt forlange, at samme ikke spiller rollen som bøddel på mediernes vegne. Lad nu Minkkommissionen tale.

Men den kommission, der har talt, er Peter Lofts egen. Loft er af den opfattelse, at der blev handlet korrekt – en opfattelse, kommissionen ikke delte.

Denne del af bogen er et helhjertet partsindlæg og som sådan ganske interessant – i øvrigt med mange detaljer omkring processen, herunder hvor vanskeligt det altid er at komme ordentlig videre. Ingen tvivl om, at årene, der er beskrevet i bogen, har været vanskelige og smertelige for Peter Loft. Ingen fortjener det.

Willumsens billede ”Efter stormen” viser en person, der vender sig væk fra stormens konsekvenser – de store bølger og skibsforlig. Jeg håber, Peter Loft med denne bog får vendt sig væk fra bølgerne og kommer godt videre i livet.