Pia Fris Laneth modtager ligelønsprisen
18. juni 2014 kl. 15.02
Pia Fris Laneth, journalist, debattør og forfatter, modtog tirsdag Sundhedskartellets Ligelønspris.
Prisen blev overrakt af Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, der også er formand for Sundhedskartellet.
En del af Pia Fris Laneths engagement i kampen for ligestillingen mellem kvinder og mænd er hendes bestseller om kvindernes kamp for ligestilling "Lilly’s Danmarkshistorie".
"Jeg er meget stolt af prisen. Det betyder meget, at der nogen som læser, hvad jeg skriver og sætter pris på det. Og der er stadig meget at kæmpe for. Uligeløn handler dybest set om manglende respekt for kvinders arbejde," siger Pia Fris Laneth.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Fredericia Messecenter, hvor flere end 1.000 medlemmer af Sundhedskartellet var samlet til stormøde forud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2015.
Det er tredje gang, at prisen uddeles.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark

















