Plejehjemsleder: Rens medicinlisten en gang om måneden

DEBAT: I plejesektoren er tilgangen til lange medicinlister relativt ukritisk. Læger og plejepersonale skal gennemgå dem en gang om måneden for at rense dem, mener plejehjemsleder May Bjerre Eiby.

Af May Bjerre Eiby
Stifter og leder, Dagmarsminde og Søstersanatoriet

For et par år siden skrev jeg en bog om demens med titlen 'Når omsorg er den bedste medicin'.

Ikke fordi det bare lyder rart, men fordi der er så enorme, uudnyttede potentialer i omsorg som behandlingsform.

Det nøjagtige tal for, hvor mange medikamenter et menneske med demens får, er svært at finde. Men ti forskellige præparater om dagen er ikke højt sat.

Den normale sammensætning er blodtryksmedicin, blodfortyndende, vanddrivende, smertestillende, antidepressiv, beroligende medicin og alzheimermedicin.

Sektor har ukritisk tilgang til medicin
I plejesektoren er tilgangen til disse lange medicinlister desværre relativt ukritisk.

Det skyldes, at plejesektoren er domineret af en klinisk, instrumentel kultur, hvor man ofte søger her-og-nu-løsninger.

Vi er skolet ind i et naturvidenskabeligt miljø, hvor man helst vil trykke på en knap og se en øjeblikkelig effekt.

Derfor bliver hverdagen ofte præget af paniske løsninger. Især i demensplejen, hvor de gode resultater udebliver, fordi systemet mest har fokus på hastighed.

Medicin er ikke særlig effektiv
Både mennesker med demens og ældre, som måske har flere skavanker at døje med på én gang, har brug for tid. Tid til at komme sig over eller mestre deres sygdomme.

Langsommelighed og rummelighed harmonerer ikke med hurtige løsninger. Men det tror vi, at medicin gør.

Medicin passer som redskab godt ind i den måde, som plejesektoren kører på. Det handler for eksempel om hurtige resultater, korte indlæggelsestider og effektive, men få medarbejdere.

Medicinen er dog ikke særligt effektiv. Hvert enkelt af de umiddelbart harmløse lægemidler, som jeg listede op for lidt siden, er nemlig forbundet med alvorlige bivirkninger for den skrøbelige ældre.

Og blander man flere piller på en gang, som er helt almindelig praksis, ved man sjældent meget om konsekvenserne.

Alzheimermedicin udfordrer personalet
Kun ét er sikkert: De mange forskellige virkninger og bivirkninger vil sløre billedet af, hvad der er op og ned i symptomerne.

Eksempelvis er mange af de mest almindelige bivirkninger ved alzheimermedicin symptomer på selvsamme Alzheimer. Og så er man som pårørende og som plejepersonale pludselig lidt udfordret.

Vi hører ganske vist om, at vi skal nedbringe medicin som sovepiller og smertestillende, hvis bivirkninger som for eksempel svimmelhed øger faldulykker hos ældre.

Eller antipsykotisk medicin, som kan forårsage vedvarende neurologiske problemer.

Mange præparater skader i det skjulte
Men hvad med de mange præparater, som lidt mere i det skjulte skader hele grundlaget for en ordentlig hverdag?

Hjertemedicin, som ofte påvirker appetitten og mavetarmsystemet. Antidepressiver, som kan begrænse den ældres naturlige følelsesliv.

For ikke at nævne de mange pillers størrelse og mængde, der generer spiserøret eller skaber tandproblemer på grund af mundtørhed. Bemærkelsesværdigt er det også, at der kun findes ét præparat med en slutdato inden for nærmeste fremtid, og det er antibiotika. Resten hænger ofte hos den ældre på livstid, hvis man ikke er opmærksom.

Der findes heller ingen forskning i, hvordan lægemidler virker på ældre, på personer med flere lidelser eller demens. Og i værste fald er medicinen med til at tage livet af den ældre.

Gennemgå medicinlisten månedligt
Skylder vi ikke hinanden at være lidt mere opmærksomme i vores arbejde med medicin?

Mit forslag er, at lægen og det involverede plejepersonale gennemgår medicinlisten en gang om måneden for at rense den. Det er nemmere, end man tror.

At plejepersonalet får mulighed for – og her kan politikerne ikke gemme sig mere – at sætte ind med mere omsorg, der tæller forebyggende indsatser, socialt samvær, træning og ordentlig mad.

Det vil sænke omkostningerne – ikke bare til medicin – fordi de ældre får det bedre, og det vil foregå i tre trin:

Først med omsorgen, hvor man ikke bliver skyndet på, men lyttet til og føler sig inddraget i egne behov. Dernæst af den tiltagende opklaring.

Til sidst af det øgede gåpåmod, der skaber en naturlig fysisk styrke. Alt sammen, fordi man renser ud i medicinlisten.

Forrige artikel Nationalt Genom Center til debattører: Vi er heldigvis enige med de fleste af jer Nationalt Genom Center til debattører: Vi er heldigvis enige med de fleste af jer Næste artikel Debat: Danske Regioner vil løse det forkerte problem med sundhedsapps Debat: Danske Regioner vil løse det forkerte problem med sundhedsapps