Private høreklinikker: Fratag lægerne muligheden for at tjene penge på høreapparater

Af Michael Westermann
Formand for Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)

Høreapparatområdet kæmper med en række udfordringer.

Det gælder blandt andet lange ventelister på offentlig behandling, borgernes manglende kendskab til deres muligheder og en – for sundhedssektoren – sjælden sammenblanding af lægefaglige og kommercielle interesser.

Set i det lys er det både glædeligt og nødvendigt, at området akkurat nu undergår et ministerielt serviceeftersyn, mens de lange ventelister er genstand for politiske drøftelser.

Stigende antal kompliceret høretab kræver mere hensigtmæssig arbejdsdeling
Sagen er den, at risikoen for ukomplicerede høretab stiger med alderen. Vi bliver ældre og ældre som befolkning, og dermed kommer der flere og flere til, som har behov for et høreapparat.

Derfor er der behov for en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling inden for høreforsorgen. Målet må være, at børn og andre borgere, der har et kompliceret høretab, hurtigere skal kunne blive behandlet på offentligt sygehus, mens borgere med et ukompliceret høretab hurtigt og enkelt skal kunne få hjælp i den private sektor.

Ventetiderne kan nemt reduceres, hvis der er politisk vilje til at gøre op med områdets strukturelle problemer og en uhensigtsmæssig arbejdsdeling.

Michael Westermann
Formand for Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)

Naturligvis kun, hvis de vil og ønsker et alternativ til 60 ugers gennemsnitlig ventetid på offentlig behandling.

Tre indsatsområder skal fremme bedre arbejdsdeling
Efter Paks' opfattelse skal der helt overordnet mere fokus på borgernes behov og mindre fokus på vanetænkning og det forhold, at høreapparatbehandling engang var noget, de offentlige sygehuse havde monopol på.

Sådan er det ikke længere – knap halvdele af alle borgere med en hørenedsættelse behandles allerede privat. Og den private sektor har både kapacitet til og interesse i at hjælpe langt flere borgere til en bedre hørelse. Tæt på deres hjem eller i eget hjem, hvis borgeren er dårligt gående eller har andre helbredsproblemer.

Jeg vil pege på tre konkrete indsatsområder, der kan fremme en bedre arbejdsdeling, frisætte ressourcer, reducere de offentlige ventelister og styrke kvaliteten af den høreapparatbehandling, danske borgere modtager.

Høreforsorgen skal forenkles
For det første er der behov for en forenkling af høreforsorgen. Borgerne skal have et frit valg, idet det frie valg er grundstenen i en succesfuld høreapparatbehandling.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange forskellige valgmuligheder der skal være, når det gælder udlevering af høreapparater.

I dag findes reelt mulighed for udlevering via offentligt sygehus, puljelæge, kommunalt kommunikationscenter og privat audiologisk klinik.

Samtlige hel- og halvoffentlige løsninger er karakteriseret ved en høj grad af uigennemskuelighed – ikke mindst når det gælder økonomien og borgernes mulighed for at få løbende service på deres høreapparater.

Puljelæger og kommunale kommunikationscentre er lappeløsninger
I Paks er vi af den opfattelse, at en forenkling, hvor man som borger enten kan vælge at få høreapparat på offentligt sygehus eller privat, skaber den størst mulige overskuelighed og danner det bedst mulige afsæt for løbende kvalitetsmålinger af borgernes tilfredshed med de leverede løsninger.

Puljelæger og kommunale kommunikationscentre, der udleverer høreapparater, er en lappeløsning; affødt af de offentlige sygehuses manglende prioritering af – og ressourcer til at håndtere – et stigende antal ukomplicerede høretab.

Forenkling skal fokusere på oplevet kvalitet
Forenklingen bør ligeledes fokusere på det, der betyder mest for den enkelte borger. Nemlig den oplevede kvalitet af den behandling, han eller hun modtager. Her ligger den private sektor og de offentlige sygehuse bedst i de målinger, der er gennemført. Interessant nok med den private sektor som den klart billigste opgaveløser.

Efter Paks' opfattelse bør øre-næse-halslægerne koncentrere sig om at varetage de opgaver, de er uddannet til – nemlig at være læger.

Høreapparater er ikke en medicinsk kernekompetence, hvorfor det også er audiologiassistenter, der forstår udlevering og tilpasning af høreapparater i puljelægeklinikkerne.   

Læger skal være habile
For det andet, og i naturlig forlængelse af førnævnte punkt, må der – en gang for alle – ryddes ordentligt op i de habilitetsproblemer, som udredningen af høreapparatbrugere desværre er gennemsyret af.

Borgere med et høretab er forpligtede til at se en øre-næse-halslæge, hvis de ønsker et offentligt tilskud. Tanken er god nok, idet lægens mellemkomst sikrer, at høretabet ikke skyldes underliggende sygdom.

Det er en sjældenhed, at der er sygdom på spil, men lægen er en sikkerhed for, at eventuel sygdom opdages i tide.

Læger bruger deres hvide kittel til at markedsføre egne butikker
Hvad der til gengæld på ingen måde er godt nok, er den dobbeltrolle som halvdelen af alle øre-næse-halslæger (og 65 procent af puljelægerne) indtager.

Altså det forhold, at lægerne foruden at optræde som læger også ejer private høreapparatbutikker, hvortil de henviser deres patienter.

Det kan ikke være meningen, at der på den måde kan være penge mellem lægen og hans patient.

Realiteten er, at øre-næse-halslæger aktivt bruger deres hvide kittel til at markedsføre egne butikker og dermed fremme egne privatøkonomiske interesser. Det er en kæmpe systemfejl, at dette uvæsen ikke alene kan vedblive med at eksistere, men også synes at være i vækst.

Det offentliges habilitetskrav til øre-næse-halslægerne må være højt, klart og helt utvetydigt.

Øre-næse-halslægerne kan ikke modtage 600 millioner kroner om året for at udføre opgaver på overenskomst med det offentlige og bruge denne betroede stilling som afsæt for at fremme egene privatøkonomiske interesser.

Dobbeltrollen bør være forbudt, og lægerne bør ydermere indskærpes, at der skal en eksplicit medicinsk diagnose til for at henvise borgere til offentligt sygehus og dermed venteliste.

Det er – som adskillige sager, Paks har kendskab til, viser – absurd, at ældre mennesker, der intet fejler, henvises til en alenlang offentlig venteliste, alene fordi lægen af konkurrencemæssige hensyn ikke vil henvise til en privat klinik, medmindre han selv ejer den.           

Det offentlige skal informere patienter bedre
For det tredje er der behov for, at de mange borgere, der i dag – uden nogen form for medicinsk begrundelse – befinder sig på en offentlig venteliste, får langt bedre information om de muligheder, de har for at få gratis, tilskudsberettigede høreapparat i en privat høreapparatbutik.

Informationen må tage udgangspunkt i, at der fortrinsvis er tale om ældre mennesker. Udformningen af budskaber og valget af medier må ske med tanke på målgruppen.

Da det er de offentlige sygehuse, der har de lange ventelister og den direkte adgang til borgerne via CPR-registeret, giver det mening, at det er det offentlige, der påtager sig denne oplysningsopgave.

Borgeren har et frit valg og kan tage sit offentlige tilskud med til den private butik, der ligger bedst i forhold til bopælen, har de produkter, der passer den enkelte bedst og tilbyder den bedste personlige service. Det er budskabet, der skal formidles.

Udfordringer kan løses, hvis der er politisk vilje
Høreforsorgen er presset af et stigende antal ældre medborgere, men udfordringen kan løses. Ventetiderne kan nemt reduceres, hvis der er politisk vilje til at gøre op med områdets strukturelle problemer og en uhensigtsmæssig arbejdsdeling.

Lad fortrinsvis hospitalerne håndtere de komplicerede høretab.

Lad lægerne bruge deres faglighed til at udrede patienterne, men fratag dem – en gang for alle – muligheden for at tjene penge på udlevering af høreapparater – via puljeordning eller egen butik. Det er alligevel audiologiassistenterne, der varetager selve høreapparatbehandlingen.

Og lad den private sektor tage et medansvar for, at borgere i Danmark kan få høreapparat og efterfølgende justeringer af en høj kvalitet.

I den private sektor er vi parate til at løfte opgaven – understøttet af løbende kvalitetsmålinger og sektorens højeste grad af gennemsigtighed og brugertilfredshed.