Professor og vicedirektør: Behandling er et samspil mellem fagligheder. Derfor skal læger ikke have monopol på professortitler

Forskning tæt på behandlingen

De skal sikre, at ny viden genereres, og at nye behandlingsformer implementeres i praksis. Dermed er de med til at sikre, at patienterne får behandling, som er videnskabeligt underbygget. 

Sundhedsfaglig behandling kræver et samspil af mange faglige tilgange og patienterne er helt afhængige af, at mange forskellige faggrupper arbejder tæt sammen om at yde den bedste behandling. 

Vi forstår ikke, hvorfor titlen "klinisk professor" kun skal forbeholdes læger.

Michael Kjær og Kirsten Wisborg
Hhv. klinisk professor og lægefaglig direktør

Det samme gælder i forskningen. Ikke-lægelige kliniske forskere indgår i tæt samarbejde med læger. Begge grupper arbejder med kliniske problemstillinger og har et fælles mål: Bedre diagnostik og behandling af patienter. 

Hvem der skal lede forskningen, bør afhænge af den konkrete problemstilling og forskerens kvalifikationer – ikke af grunduddannelsen. En professor i sygepleje er typisk bedst kvalificeret til at stå i spidsen for forskning i sygepleje. Det samme gælder en professor i fysioterapi inden for sit felt.

I en tid med pres på sundhedsvæsenets ressourcer – og med patienternes sikkerhed for øje – er initiativet 'Vælg Klogt' afgørende. Essensen er, at behandlinger uden dokumenteret effekt skal ophøre. Men det kræver systematiske undersøgelser af, hvad der faktisk virker.

Det ansvar bør kliniske professorer påtage sig – uanset om det gælder medicin, kirurgi, fysioterapi eller pleje. Her er der brug for forskere fra forskellige faggrupper, der bidrager inden for hvert deres område og samarbejder på lige fod. 

Åbn titlen for alle

Nye innovative tiltag kan umiddelbart se lovende ud og nemme blot at indføre i daglig klinik, men risikerer at gøre mere skade end gavn, hvis de ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Derfor er samarbejde mellem lægelige og ikke-lægelige professorer helt nødvendigt. 

Vi forstår ikke, hvorfor titlen "klinisk professor" kun skal forbeholdes læger. Den bør være åben for alle forskere med relevante akademiske kvalifikationer og forankring i kliniske problemstillinger. 

Hvis man ønsker at fastholde forskere med ikke-lægelig baggrund i sundhedsvæsenet – og sikre deres bidrag til mere evidensbaseret og omkostningseffektiv behandling – er det nødvendigt med tydelige karriereveje på lige fod med lægernes.

Kliniske professorer yder en vigtig indsats hver dag og er afgørende for sundhedsvæsenets udvikling. Derfor bør alle kvalificerede forskere kunne blive kliniske professorer – uanset uddannelsesbaggrund.