Professor: Sundhedsdataens køkkenrulletekst dræber overblikket og sætter patienters sikkerhed på spil

Og sundhedsprofessionelle, der har oplevet at skulle sætte sig ind i en ny patient, hvor tiden måske endda er knap, ved, at i disse situationer er det typisk ikke data, der mangler. Det er evnen til at skabe overblik. 

De væsentlige oplysninger er der, men er spredt ud i lange tekststykker, krydshenvisninger og sektorsiloer. Det kræver tid og overblik at finde den information, der er vigtig her og nu. Og i en travl konsultation er det netop dét, man ofte ikke har. 

I Danmark har vi ikke som i Grønland den luksus at have et nationalt journalsystem, der dækker hele sundhedsvæsenet. Det betyder, at både almen praksis, kommuner og hospitaler må lede efter den røde tråd i hvert deres system.

Det fragmenterer både viden og ansvar, og det, vi kan kalde informationsoverload, kan være en trussel mod både patientsikkerhed og arbejdsglæde.

Én skærm og ét overblik

Når sundhedsprofessionelle skal bruge værdifuld tid på at lede efter informationer – i stedet for at handle på dem – risikerer vi at overse det væsentlige. I yderste konsekvens kan det betyde, at patienter ikke får den rette og bedste behandling. 

I udviklingen af den digitale visningsløsning, SAMBLIK, har vi på Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) arbejdet med præcis dette problem. I stedet for at præsentere "alt" har vi sammen med de klinikere, der har patienter med komplekse problemstillinger, defineret, hvad der er mest relevant at se og hvornår.  

Med andre ord:

SAMBLIK kuraterer eller udvælger data og viser dem i sygdomsspecifikke visninger, for eksempel for diabetes og KOL. Én skærm, ét overblik skabt i tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og it-udviklere. 

Alle er enige om, at data er et væsentligt grundlag for et sundhedsvæsen i balance.

Anneli Sandbæk
Professor, fhv. praktiserende læge og enhedschef ved Steno Diabetes Center Aarhus

Det har krævet fravalg.

Alle faggrupper har ønsker, men vi har systematisk prioriteret, hvad der er tvingende nødvendigt for de fleste sundhedsbehandlere – frem for at klemme ekstra oplysninger ind, som måske kun er relevant for de få patienter. Vi har brugt iterative prototyper, workshops og samskabelse. Ikke som et buzzword, men som en metode til at sikre klinisk relevans. 

SAMBLIK testes lige nu i storskalaafprøvning på diabetesområdet, hvor både praktiserende læger og endokrinologer altså får adgang til de samme relevante data om diabetespatienterne. På samme måde er sygdomsspecifikke løsninger under udvikling på kræftområdet, KOL og hjertesygdomme.  

Teknologien til bedre overblik findes altså. Vi har redskaberne til at samle data fra flere kilder, skabe kuraterede visninger og understøtte både kliniske beslutninger og tværsektorielt samarbejde. Det kræver blot, at vi tør stille krav til, hvordan data skal præsenteres. Ikke bare at de skal være tilgængelige. 

Derfor er det glædeligt, at kræftplanen nu eksplicit nævner behovet for en visningsløsning med inspiration fra diabetesområdet. Det viser, at forståelsen af problemet er slået igennem politisk. Det bør også være startskuddet til at tænke mere i kvalitet og overblik og mindre i mængde og teknisk adgang. 

Alle er enige om, at data er et væsentligt grundlag for et sundhedsvæsen i balance. Der findes gode IT-løsninger, som kan hjælpe sundhedsprofessionelle med den rette behandling til de rette patienter.  

Men der er brug for, at ansvarlige politikere og øvrige beslutningstagere i sundhedsvæsnet tager stilling til retningen for brug af data.

Så de præsenteres meningsfuldt, bruges rigtigt og understøtter bedre behandling. Det kræver mod, styring og klare krav til governance.